Dronning Margrethe på hemmelig julerejse

torsdag d. 7. december 2017 kl: 7. 23 Af: Elo Christoffersen
Dronning Margrethe på hemmelig julerejse
Dronning Margrethe er på en privatrejse i London, hvor julegaverne skal købes. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix (Arkivfoto)

Dronningen er rejst til London. Imens er kronprins Frederik regent.

Dronning Margrethe er taget på en privat julerejse.

Tilbageblik på året i Kongehuset

Dronningen er nemlig rejst til London for at juleshoppe, hvilket er en tradition, skriver Billed-Bladet.

Den danske regent køber julegaver og så køber Margrethe også den engelske julekage. Den bliver altid serveret på det royale julebord.

I følge Billed-Bladet er det en tradition, som dronning Margrethe har ført videre fra afdøde dronning Ingrid.

Dronningens rejse er ikke oplyst i de royales kalender på Kongehusets hjemmeside.

Genkendes ikke af mange på gaden

Der er en fordel for Margrethe, at færdes i London. Ikke mange genkender den danske regent og hun kan derfor færdes i fred.

Kronprins Frederik er regent frem til 10.december, mens dronning Margrethe er bortrejst.

Margrethe og Henrik holder jul alene

Dronning Margrethe og prins Henrik skal for første gang siden 1969 holder jul alene.

Julen fejres traditionen tro på Marselisborg Slot i Aarhus.

Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og børnene holder jul i Australien.

Og prins Joachim, prinsesse Marie og børnene rejser også til udlandet for at fejre jul.

Prins Joachims ældste sønner, prins Nikolai og prins Felix, tilbringer julen med deres mor, grevinde Alexandra.

Næsten hele Danmark ser med

At dronning Margrethe igennem samtlige sine år som regent har formået at fastholde danskernes interesse for kongehuset ses med al tydelighed nytårsaften når Danmarks regent via fjernsynet træder ind i danskernes stuer med den årlige nytårstale.

Det er her vi hører dronningen sende hilsner til danskere, færinger og grønlændere uanset om de sidder hjemme i familiens skød eller de er ude at tjene deres land.

Men hvorfor er det at nytårstalen år efter år samler mere end to millioner seere?

Du kan se meget mere om dronning Margrethes nytårstale – og få hele historien bag – her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu