Svenskernes elskede dronning fylder 74 år

lørdag d. 23. december 2017 kl: 7. 00 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Sveriges dronning Silvia har fødselsdag i dag. Den erfarne regent blev født i 1943 og voksede op i Brasilien, inden hun som 14-årig rykkede med familien til Tyskland.

Sveriges dronning Silvia har fødselsdag lørdag den 23. december.

Der er med andre ord god grund til at kippe med det blågule flag, idet hun denne dag runder de 74 år.

Sidste år blev hun indlagt juleaften – men i år er hun frisk. Senest deltog hun i begravelsen af Kong Michael af Rumænien forleden.

Og dronningen bliver fejret med musik på dagen, som Kendte.dk tidligere har beskrevet.

Datter af tysk forretningsmand

Ifølge magasinet Svenska Damtidningen skal den store dag blandt andet fejres med en kirkekoncert i Drottningsholms Slotskirke.

– Dronningen fejres den 23. december med en koncert. Den bliver ikke offentlig, men en mindre gruppe af venner og familie er inviteret, fortæller Margaret Thorgren, informationschef hos det svenske kongehus.

Dronning Silvia af Sverige – som hendes officielle navn er – blev født i 1943 i tyske Heidelberg som Silvia Renate Sommerlath.

Dronningen er datter af den tyske forretningsmand Walther Sommerlath (død i 1990), der er født i Brasilien, og hans brasilianske kone Alice Soares de Toledo (død i 1997).

Klædt i national-dragter: Kronprinsesse Victoria havde familien med til mor og far

Taler masser af sprog

Hun voksede op i São Paulo, men vendte sammen med familien i 1957 til Vesttyskland.

Den unge frøken Sommerlath deltog fra 1965 til 1969 i sprog- og tolkestudier i München.

Ud over svensk og tysk taler hun også fransk, spansk, portugisisk, engelsk samt svensk som tegnsprog.

Dronning Silvia arbejdede på det argentinske konsulat i München og siden som værtinde ved sommer-OL 1972 i München.

Abba spillede “Dancing Queen”

Og det var netop under det dramatiske OL i München, at mødte hun Carl Gustaf, som på det tidspunkt var kronprins af Sverige.

Den 19. juni 1976 blev hun gift med ham i Stockholm Storkyrka.

Dagen før havde ur-opførte ABBA sangen “Dancing Queen” i et radioprogram til ære for parret.

Regentparret har tre børn – kronprinsesse Victoria (1977), prins Carl Philip (1979) og prinsesse Madeleine (1982).

De er i dag alle godt gift – henholdsvis med Daniel Westling, Sofia Hellqvist og Christopher O’Neill.

Det svenske kongehus er dybt berørt over stjernekunstners død

Læs mere om det svenske kongehus her.

(Kilde: Wikipedia.org)

Del din kommentar

Forsiden lige nu