Dronning og datter står sammen om hjertesag

fredag d. 6. oktober 2017 kl: 6. 15 Af: Ritzau Fokus
Dronning Silvia prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine og dronning Silvia er i familie sammen, men også kongelige kolleger. Foto: Carlo Allegri/Scanpix (Arkivfoto)

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine af Sverige er begge dybt engagerede i World Childhood Foundation.

Dronning Silvia af Sverige stiftede World Childhood Foundation i 1999, og siden er hendes yngste datter, prinsesse Madeleine, også blevet en del af den verdensomspændende velgørenhedsorganisationen.

World Childhood Foundation, der kæmper for at forhindre misbrug og udnyttelse af børn, har hovedsæde i New York, og den amerikanske storby har for nylig dannet ramme om en velgørenhedsmiddag og et bestyrelsesmøde.

Kronprinspar til fest hos den rigeste mand

Det fremgår af det svenske kongehus’ officielle kalender samt opslag på kongehusets officielle Instagram-side.

Dronning Silvia taknemmelig

Over for Svensk Damtidning udtrykker dronning Silvia stor glæde over at få følgeskab af prinsesse Madeleine.

– Jeg er taknemmelig og stolt over at have selskab af min datter og kompagnon i kampen mod seksuelt udnyttede børn, siger dronning Silvia til det svenske medie og fortsætter:

– Vi tager hånd om det sammen. Hun har vidunderlige idéer, og det, synes jeg, er godt.

Blandt de celebre gæster til World Childhood Foundations velgørenhedsmiddag Thank You Gala i New York i weekenden var den svensk-canadiske Hollywood-skuespillerinde Malin Åkerman.

– Sverige er virkelig nede på jorden. Prinsesse Madeleine er skøn og er en ganske almindelig pige, som er vidunderlig. Hun er fantastisk. En rigtig cool pige, siger skuespillerinden ifølge Svensk Damtidning.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu