Dronning vækker opsigt efter Trump-besøg: Gjorde hun virkelig det?

onsdag d. 18. juli 2018 kl: 10. 23 Af: Nicklas Skyum Clausen

Den britiske dronning Elizabeth holder sig normalt ude af politik, men måske hun alligevel har givet Donald Trump en hentydning efter hans besøg i sidste uge

I Storbritannien skal de royale holde sig for gode til at snakke om politik – og de skal da slet ikke gøre have politiske holdninger offentligt.

Men måske kalder desperate tider på desperate tiltag for det britiske monarki. For under den amerikanske præsident Donald Trumps statsbesøg ser det ud til, at dronning Elizabeth tog et standpunkt.

En lang række medier, heriblandt Daily Mail, kan nemlig fortælle, at dronningen var iført nogle helt specielle brocher under Donald Trump og fruen Melanias besøg i Storbritannien.

Gave fra Obama og tegn på sorg

Torsdag, den dag, Trump ankom til Storbritannien, havde dronning Elizabeth nemlig valgt at iføre sig en broche, hun havde fået i gave af Donald Trumps forgænger og fjende, Barack Obama.

Brochen, som Barack og Michelle Obama forærede dronningen i 2011, havde hun på til en audiens med ærkebiskoppen af Canterbury og imamen Ahmad al-Tayeb.

Det gjorde de bare ikke: Sådan har stjernerne dummet sig foran de kongelige

Dagen efter tog dronningen personligt imod Donald og Melania Trump. Her var dronningen iført samme broche, som hendes mor havde på til hendes fars begravelse. Der bliver spekuleret intenst i, om dronningen på den måde viser, at hun sørger over Donald Trumps besøg.

På tredje og sidste dag af Trumps besøg i Storbritannien havde Elizabeth igen-igen iført sig en kontroversiel broche. Her tog hun imod det belgiske kongepar på Windsor.

Kongehuset i chok: Dronningens læge dræbt

Til lejligheden havde Elizabeth valgt at iføre sig endnu en broche, der var blevet skænket hende af en af Donald Trumps fjender. Hun var iført en safir-broche, der sidste år blev skænket hende af det canadiske folk. Det var første gang, hun havde brochen på i offentligheden

I galleriet ovenfor artiklen har vi samlet billederne af dronningen, hendes brocher og Trump fra weekendens besøg.

Del din kommentar

Forsiden lige nu