Dronningen har skabt noget helt særligt – snart bliver det afsløret

lørdag d. 28. juli 2018 kl: 9. 15 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Søndag bliver Dronningens nyeste kreation afsløret i Gråsten Kirke.

Søndag formiddag løftes sløret til Dronning Margrethes nyeste kreation til Gråsten Kirke. Det oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Dronningen har lavet såkaldt antependium til kirken, der er et forhæng til at hænge på alterbordet. Kreationen bliver præsenteret ved en festgudstjeneste i kirken.

Det nye antependium erstatter alterbordsforhænget fra 1943, som Margrethes mor, Dronning Ingrid, syede under Anden Verdenskrig ifølge Kongehusets hjemmeside.

Særlig teknik

Dronningen har skabt antependiet med broderikteknikken petit point.

"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video

Med denne teknik fremstår detaljerne diagonalt med halve korssting.

Dronningen skulle have fået inspiration til det nye alterforhæng i salmerne ”Alle mine kilder” og ”Som tørstige hjort monne skrige” ifølge Kongehusets hjemmeside.

Flere kreationer

Det er bestemt ikke første gang, at Dronningen har hjulpet med udsmykningen til en kirke.

Ifølge Kongehusets hjemmeside har hun blandt andet lavet messehagler til Haderslev Domkirke i 1988 og Holmens Kirke i 2012, bispekåber til Viborg Domkirke i 1989, Aarhus Domkirke i 1999 og Aalborg Domkirke i 2006.

Smukt kapitel i kongehusets historie afsluttet i dag

I 2017 broderede hun ligeledes et antependium til Slotskirken i Wittenberg.

Du kan se billeder af nogle af Dronningens tidligere kreationer i galleriet ovenfor.

Del din kommentar

Forsiden lige nu