Dronningens barndomshjem bliver åbnet for offentligheden

torsdag d. 30. august 2018 kl: 19. 50 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
Dronning Margrethe og dronning Sonja af Norge
Den norske dronning Sonja har åbnet sit barndomshjem for offentligheden. (Foto: Nils Meilvang/Scanpix 2017)

Det norske kongehus slår nu dørene op for dronning Sonjas barndomshjem.

I år er det 50 år siden, at den norske dronning Sonja forlod sit barndomshjem i Oslo for at rykke ind på Slottet til sin mand, den senere Kong Harald af Norge.

Inden da var der gået flere år, hvor den daværende kronprins Harald ofte besøgte Sonja i hendes barndomshjem – og da det blev opdaget af den norske presse, blev medieomtalen af huset på Tuengen Allé i Oslo massiv, og det blev et af Norges mest berømte huse.

I anledning af jubilæet har huset derfor gennemgået en renovering og er blevet åbnet for offentligheden, oplyser det norske kongehus.

Den norske dronning har i den forbindelse udtrykt sin glæde over de mange minder, hun har med sig fra sit barndomshjem.

Kongepar inviterer heldige undersåtter til kæmpe guldbryllupsfest Blev gift i modvind: Men dronning fejrer nok en fødselsdag som regent

– Et hjem er mere end et hus. Et hjem skabes af mennesker, af oplevelser. Et hjem skal være et fristed – som mit hjørneværelse på 2. etage altid var. Testen på et godt hjem er om man glæder sig til komme der – i vished om, at man der kan lægge alle masker af sig, være sig selv. Hvile i en atmosfære af tryghed og kærlighed. Jeg var så heldig at få lov at opleve dette. Og det blev skabt af kære mennesker, jeg var så heldig at have rundt om mig i min opvækst, siger dronning Sonja på kongehusets hjemmeside.

I huset vil gæsterne blandt andet kunne opleve overetagen på huset, som den så ud, da den daværende kronprins Harald besøgte Sonja i 1960’erne, fremgår det af kongehusets hjemmeside.

Del din kommentar

Forsiden lige nu