Dronningens barnebarn samler penge ind til godgørende formål

onsdag d. 20. december 2017 kl: 15. 21 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Dronning Elizabeth er hendes farmor, og prins Andrew og Sarah Ferguson er hendes forældre. Men prinsesse Eugenie kan sagtens klare sig på egen hånd.

Prinsesse Eugenie har senest været med til at rejse i omegnen af fire millioner kroner, som skal gøre forholdene for truede dyr lidt bedre.

At Dronning Elizabeths barnebarn samler penge ind, er der ikke noget nyt i.

Denne gang skete det i forbindelse med organisationen Charge II, som helt konkret støtter elefanter og næsehorn.

Meghan bryder reglerne: Se hendes "skandaløst" lårkorte kjole

Det skriver magasinet Hello! på deres hjemmeside.

Hårde tider for elefanter

Forleden deltog prins Andrews yngste datter i en gallafest på Royal Horticultural Society Halls, hvor der blev samlet ind til det gode formål.

Målet med arrangementet var at rejse midler samt øge fokus på, at elefanter og næsehorn på det afrikanske kontinent har hårde tider.

Prinsessen blev akkompagneret af en række andre kendisser fra den britiske offentlighed – heriblandt fodbold-ikonet Jamie Redknapp og bokse-legenden Wladimir Klitschko.

Gæsterne blev også præsenteret for tre boksekampe efter den overdådige gallamiddag, som bestod af hummer, lam og chokolade-lækkerier til dessert.

En forfærdelig sygdom

Prinsesse Eugenie støtter regelmæssigt forskellige velgørenhedsprojekter – og har for nylig deltaget i et cancer-arrangement på Alder Hey Children’s Hospital i Liverpool sammen med sin mor.

England forbereder sig: Hvad gør vi når Dronning Elizabeth dør?

– Jeg synes, at det er vigtigt at komme her og lære. At komme og opleve den her forfærdelige sygdom fra en teenager, fortalte prinsessen ved den lejlighed.

Hun holdt et længere indlæg over for de fremmødte patienter samt deres forældre og pårørende.

Del din kommentar

Forsiden lige nu