Efter aflyste koncerter: Syg Elton John takker fans

onsdag d. 26. april 2017 kl: 9. 52 Af: Ritzau Fokus
20170426072620424_org
Popikonet Elton John fyldte 70 år den 25. marts. Foto: Reuters/Mike Segar

Sangstjernen Elton John har modtaget masser af ønsker om god bedring, og nu takker han sine fans for støtten.

Kærligheden og støtten er strømmet ind til det engelske popikon Elton John, efter at han har måtte skuffe sine fans og aflyse flere planlagte koncerter.

Mandag kom det frem, at musikeren, der kunne fejre sin 70-års fødselsdag i marts i år, er blevet ramt af en alvorlig infektion, og derfor har han tilbragt flere dage på hospitalet.

Beskeder i massevis

Nyheden om Elton Johns alvorlige infektion har fået trofaste fans og følgere til at sende beskeder i massevis til sangstjernen, der nu takker for den store støtte, han har oplevet i kølvandet på sin sygdom.

På det sociale medie Instagram har han delt et billede af sig selv iført en glitrende jakke og de karakteristiske runde briller, mens han sidder hjemmevant ved sit klaver og mikrofon.

– Jeg vågnede denne morgen til en lavine af venlighed og ønsker om god bedring. Jeg er overvældet af taknemmelighed.

– Mange tak til alle for at række ud. Jeg hviler, og jeg bliver stærkere hver dag. Jeg ser frem til at komme tilbage på turné i juni, skriver han til billedet.

Syg på et fly

“Rocket man”-sangeren blev syg på et fly, da han var på vej hjem fra Chile efter en turné i Sydamerika, og efterfølgende blev han indlagt på hospitalet i Storbritannien.

Elton John blev ifølge det engelske medie Mirror udskrevet fra hospitalet lørdag, efter han havde modtaget intensiv behandling. I øjeblikket hviler han sig for at komme sig over infektionen.

På grund af sygdommen har sangeren, der er kendt for hits som “Candle in the wind” og “Can you feel the love tonight”, set sig nødsaget til at aflyse flere planlagte koncerter i USA i april og maj.

Prins Harry går i mor Dianas fodspor og hyldes for det af Elton John

Ifølge Mirror forventes det, at Elton John kommer sig helt over den alvorlige infektion, og at han vender tilbage for at spille sine planlagte koncerter i juni.

Se Elton Johns takkehilsen her:

Popkongen vil bruge mere tid med familien

Woke up this morning to an avalanche of kindness and well wishes. I'm overwhelmed with gratitude. Thanks so much to everyone for reaching out. I'm resting well and getting stronger every day. I'm looking forward to getting back on tour in June. #EltonTour

A post shared by Elton John (@eltonjohn) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu