Efter brud: One Direction-sanger går solo

tirsdag d. 31. marts 2015 kl: 15. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Zayn Malik vil lave musik uden One Direction.

Zayn Malik vil lave musik uden One Direction. Foto: Mark Runnacles/AP

Mindre end en uge efter Zayn Malik kvittede One Direction, har han i samarbejde med produceren Naughty Boy offentliggjort et nyt solonummer.

I sidste uge knuste han tusindvis af pigehjerter verden over, da han forlod boybandet One Direction.

Kendispar går hvert til sit

Men det betyder ikke, at Zayn Malik har droppet musikken fuldstændig. Mandag lagde produceren Naughty Boy, der blandt andet er kendt for megahittet “La La La”, nemlig et nummer op på hjemmesiden Soundcloud, hvor Malik står for vokalerne.

– Bare lad musikken tale for sig selv, og så kan I takke os senere, skrev musikproduceren på Twitter om nummeret, der hedder “I Won’t Mind”.

Stilistisk er “I Won’t Mind” en hel del anderledes end den musik, som One Direction laver. Den dybfølte sang er nemlig meget rolig og domineret af akustisk guitarspil.

Efter 22-årige Malik vendte ryggen til sine venner hos One Direction, annoncerede de resterende fire bandmedlemmer, at de i fremtiden fortsætter som en kvartet.

Da han forlod One Direction, begrundede Malik det med, at han gerne vil prøve at leve et normalt liv, hvor han ikke altid er i rampelyset.

Du kan høre Zayn Maliks første sang uden drengene fra One Direction nedenunder…

Popstjerne ringer til 14-årigt offer fra Manchester terrorangreb

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu