Efter kræftsygdom: Prinsesse trækker sig fra alle pligter

torsdag d. 2. august 2018 kl: 17. 32 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
Prinsesse Christina Sverige, Freddy Krarup Petersen, Prinsesse Alexandra
Prinsesse Christina (tv.) har valgt at gå på pension som følge af sin leukæmi-sygdom. Foto: Scanpix

Den svenske prinsesse Christina har besluttet sig for at gå på pension.

Den svenske konges søster, prinsesse Christina, har besluttet sig for at trække sig tilbage og overlade sine pligter til yngre kræfter. Det skriver Expressen, som citerer Dagens Nyheter.

Klædt i national-dragter: Kronprinsesse Victoria havde familien med til mor og far

For fremtiden vil det derfor kun være ganske få særligt udvalgte begivenheder, som Christina vil deltage i.

Prinsesse Christina fik sidste år konstateret leukæmi, hvilket har haft indflydelse på hendes beslutning.

– Jeg prøver at huske, at hver dag er vigtig nu. Jeg vil ikke bindes af en masse arbejde i fremtiden, men i stedet tage mere vare på dem, som er omkring mig, siger prinsesse Christina ifølge Expressen.

Den svenske konge var meget bekymret over skandale

Da Christina giftede sig med sin mand, Tord Gösta Magnuson, måtte hun efter datidens praksis give sin officielle prinsessetitel fra sig, da manden ikke er kongelig.

Hun fik dog ærestitlen prinsesse Christina, fru Magnuson af sin bror, Kong Carl Gustaf af Sverige.

Del din kommentar

Forsiden lige nu