Efter narko-dom: Folkekirkens Nødhjælp dropper Medina

fredag d. 23. marts 2018 kl: 14. 39 Af: Ritzau Fokus og Jesper Werge, jw@kendte.dk

Organisationen Folkekirkens Nødhjælp er ikke i tvivl om, at samarbejdet med Medina må stoppe efter dom for narkokørsel. Også firmaet Garmin har ifølge Ekstra Bladet droppet den fallerede popsanger.

Fredag den 23. marts blev Medina – eller Frederikke Hansen, som sangerinden hedder i dag – dømt for at køre bil, mens hun var påvirket af kokain og alkohol.

Ud over den straf, som hun har fået af domstolen, bliver hun nu også “straffet” af sine samarbejdspartnere.

Nu er det nemlig kommet frem, at Folkekirkens Nødhjælp dropper Medina og stopper samarbejdet med sangerinden. Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Og ifølge Ekstra Bladet har firmaet Garmin også droppet popsangeren.

Samarbejder om mennesker på flugt

Folkekirkens Nødhjælp og Medina har siden 2015 haft et samarbejde om at skabe opmærksomhed omkring mennesker på flugt.

– Samarbejdet med Medina er nu stoppet, og det er sket på en trist baggrund.

Velkommen til, Medina: Nye naboer er rasende på sangstjernen

– Vi har dog ikke været i tvivl om beslutningen, fordi sagen handler om noget så alvorligt som at køre bil i alkohol- og narkotikapåvirket tilstand og dermed risikere at bringe andre menneskers liv i fare, siger kampagnechef Mulle Juul Korsholm i meddelelsen.

Skal betale en netto-månedsløn i bøde

Den 35-årige popstjerne har fået frakendt kørekortet i tre et halvt år, og hun er blevet idømt en bøde på 43.500 kroner for at køre med en promille på 1,13 og med kokain i blodet, der oversteg bagatelgrænsen.

Medina har ikke modtaget penge af Folkekirkens Nødhjælp, men hun har haft en særlig rolle, hvor hun skulle være med at få unge til at engagere sig, fortæller nødhjælpsorganisationen.

– Medina har haft en særlig rolle i forhold til at engagere de yngre generationer i vores arbejde med flygtninge, og når man skal fungere som rollemodel for unge, så går det ikke at være dømt for at køre bil påvirket af alkohol og stoffer.

– Derfor er vi ikke i tvivl om, at samarbejdet må slutte, selv om det på mange måder er ærgerligt, siger kampagnechefen.

Kendte ikke til sagen på forhånd

Mulle Juul Korsholm fortæller, at Folkekirkens Nødhjælp først blev bekendt med Medinas kørsel, da det kom frem i pressen tidligere på ugen.

– Medina må have haft sine egne gode grunde til at have behov for at ikke hele verden skulle kende til det, siger kampagnechefen til Ritzau.

Hun vil ikke udelukke, at den danske popstjerne kan komme til at samarbejde med nødhjælpsorganisationen igen i fremtiden.

– Vi har været utroligt glade for samarbejdet. Hun har vist et helt unikt engagement, så det må tiden vise. Lige nu er det i hvert fald ikke muligt for os at fortsætte samarbejdet.

Er også droppet af Garmin

Ifølge Ekstra Bladet indgik Medina tidligere i år et samarbejde med Garmin, men herfra meldes man, at samarbejdet er stoppet.

Som Kendte.dk for nylig skrev, så har lingerifirmaet MissYa et samarbejde med Medina, der for nylig blev foreviget ganske afklædt i de nyeste tøjserier.

De her kendte er blevet knaldet for deres kørsel

Virksomheden vil ifølge Ekstra Bladet ikke udtale sig om, hvor vidt sprit- og narkodommen får konsekvenser for det samarbejde.

Kendte.dk følger sagen tæt. Medina har i øvrigt tidligere været Dagens Babe på Kendte.dk – det kan du se mere om her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu