Vild med dans: Ekskærester taler ud

mandag d. 9. september 2013 kl: 7. 44 Af: Ritzau Fokus
 
At kendis-danseren Mattias Hundebøll har været kæreste med Sarah Grünewald bliver ikke noget problem i Vild med dans. Foto: Jakob Jørgensen.

At kendis-danseren Mattias Hundebøll har været kæreste med Sarah Grünewald bliver ikke noget problem i Vild med dans. Foto: Jakob Jørgensen.

Mattias Hundebøll og Sarah Grünewald er begge med i Vild med dans. Og så er de også ekskærester.

Tv-værten og rocksangeren Mattias Hundebøll debuterer i år i Vild med dans, hvor han skal danse med den professionelle danser Mie Moltke.

Men hvor programmet og dansene er nye for ham, så er der noget ved programmet, han kender særdeles godt: Nemlig den nye værtinde, Sarah Grünewald, der tager over for Christiane Schaumburg-Müller O’Connor.

Mattias Hundebøll og Sarah Grünewald har nemlig dannet par. At de er tidligere kærester kommer dog ikke på nogen måde til at blive akavet, fortæller Mattias Hundebøll.

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

– Hun er min bedste veninde. Vi har været på Skanderborg Festival med vores kærester sammen, og der er ingen problemer, siger han.

– Der var selvfølgelig lige et halvt år efter bruddet, hvor man skulle finde sin rolle. Men nu er vi gode venner, siger han.

Læs også – Vild med Dans: Se Sarah Grünewald nøgen

Han kan dog godt forstå, hvorfor folk er interesserede i at vide, om det bliver et problem for de tidligere kærester at skulle være live på tv sammen hver fredag.

– Det er jo altid spændende, og folk håber sikkert, at der er noget drama. Men det er der faktisk ikke, siger han.

– Men jeg kan jo godt forstå, at folk spørger. Jeg ved ikke, om Sarah måske synes, det er lidt irriterende, for hun er jo vært og har virkelig været igennem mediemøllen det sidste halve år, siger han.

Efter at Mattias Hundebøll og Sarah Grünewald er gået fra hinanden, har de begge fået nye kærester. Sarah Grünewald har i fire måneder dannet par med dj’en og tekstforfatteren Rasmus Backhaus.

Og ham har Hundebøll det helt fint med.

– Sarah har mødt manden i sit liv, og jeg mødte ham fra starten, hvor hun også forklarede ham, at jeg er en af hendes bedste venner. Rasmus og jeg, vi har også været på Bryggen sammen uden Sarah. Det er sgu meget ukompliceret, siger han.

Han glæder sig til at se Grünewald folde sig ud for åben skærm.

Mattias Hundebøll er igen blevet far

– Sarah er den sejeste pige, jeg kender. Hver gang, hun kaster sig ud i noget, så gør hun det på sin egen måde, og hun lander på benene hver gang. Hun må have sådan et kattegen, for hun lander bare og ser helt elegant ud, siger han.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu