Ekspert afslører: -Jeg stopper i Luksusfælden

onsdag d. 24. august 2016 kl: 11. 45 Af: Elo Christoffersen

Jan Swyrtz stopper i Luksusfælden. Det bekræfter han over for kendte.dk.

Den ene af eksperterne i TV3-programmet Luksusfælden stopper. Det er 51-årige Jan Swyrtz, der har besluttet at stoppe på programmet:

– Ja det er korrekt at jeg stopper i Luksusfælden, siger Jan Swyrtz til kendte.dk.

– Jeg synes det er på tide med en pause. Det er faktisk hårdt arbejde at lave Luksusfælden og som eksperter bliver vi jo bombet med en masse negativ energi hele tiden. Så jeg tror det er sundt at få en pause fra det, siger Jan Swyrtz, der ikke i øjeblikket har planer om at vende tilbage til programmet.

Kalder sig pensionist

Jan Swyrtz kalder sig lige nu pensionist på trods af sine 51 år:

– Ja jeg aner jo ikke, hvad dagen bringer. Jeg tager lidt imod det som byder sig, forklarer han.

Luksusfælden-Torben stod i l... til halsen: Sådan går det i dag

Jan Swyrtz tilføjer, at han ikke har levet af Luksusfælden:

– Jeg tjener penge ved aktiehandel, siger han til kendte.dk.

Jan Swyrtz har næsten været med fra starten, da TV3 lancerede Luksusfælden. Han har dog haft nogle pauser fra nogle sæsoner.

Hvis du skal fremhæve din værste oplevelse, hvad skulle det så være?

Luksusfælden-deltager levede som teenager: - Jeg skal ikke se programmet i aften

– Det er helt klart, da vi var i Suldrup i Nordjylland, hvor vi skulle hjælpe jockeyen og hans norske kone. De var meget modvillige og vi brugte jo hele to programmer på at hjælpe dem. Jeg tænkte – hold da op – hvis det er sådan i denne sæson – så lad mig komme ud af det hurtigt, fortæller Jan Swyrtz.

17. sæson af Luksusfælden får premiere på TV3 den 30. august klokken 20. Og det bliver altså sidste sæson, hvor seerne kan opleve Jan Swyrtz. Mette Reissmann og Carsten Linnemann tager endnu en tørn i programmet. Louise Frost vender tilbage efter en pause og ny ekspert er Kenneth Hansen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu