Ellen roser Prison Break skuespiller efter homo afsløring

søndag d. 25. august 2013 kl: 16. 19 Af: Ritzau Fokus
 

- Jeg er stolt af Wentworth Miller, fordi han åbner munden og støtter ligestilling. I Rusland ved de ikke, hvad de går glip af, tweeter den kendte tv-personlighed. Foto: Flickr

Tv-stjerne: Depression fik mig til at tage på

Wentworth Miller får skulderklap af blandt andet Ellen DeGeneres, efter han er sprunget ud som homoseksuel.

Velkommen ud af skabet.

Actionstjernen Wentworth Miller sprang i går ud som homoseksuel, og adskillige store Hollywood-navne har allerede kvitteret med lykønskninger og skulderklap.

Det skriver Female First.

Som det hører sig til i år 2013, kom de jublende reaktioner over det sociale medie Twitter.

– Flot gjort, Wentworth Miller. Bravo, skriver blandt andet Neil Patric Harris fra serien “How I Met Your Mother”.

De 41-årige Miller, som mest er kendt for serien “Prison Break”, annoncerede sin seksualitet i forbindelse med, at han var blevet inviteret til en russisk filmfestival.

Han afslog invitationen med begrundelsen, at han er bøsse og derfor ikke med god samvittighed kan støtte Rusland, der for tiden er under beskydning fra flere sider på grund af en ny anti-homo-lov.

Den lesbiske talkshowvært, Ellen DeGeneres, sender også et Twitter-hurra til “Prison Break”-stjernen.

Homoseksuel stjerne forsøgte selvmord

– Jeg er stolt af Wentworth Miller, fordi han åbner munden og støtter ligestilling. I Rusland ved de ikke, hvad de går glip af, tweeter den kendte tv-personlighed.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu