Elsket filmstjerne blev misbrugt af sin egen far

fredag d. 26. januar 2018 kl: 19. 00 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Macaulay Culkin var alene hjemme i begyndelsen af 1990'erne - og leverede adskillige succesfulde præstationer som ret lille på det store lærred. I dag er Macaulay Culkin 37 år - og han har båret på en frygtelig hemmelighed.

Han blev et ikon – og vel også en af de bedst kendte barnestjerner – da han bar hovedrollen i “Home Alone” fra 1990.

Men den elskede filmstjerne blev misbrugt af sin egen far.

Faktisk blev Macaulay Culkin betragtet som verdens største barnestjerne, efter at han var med til at gøre de to første “Alene Hjemme”-film til store succes’er.

Men ifølge den i dag 37 år gamle skuespiller, så blev han misbrugt af sin egen far – både fysisk og psykisk.

Det skriver avisen MetroExpress på sin hjemmeside.

Skilsmissen var det bedste for ham

I en ny podcast, som amerikanske WTF står bag, giver Macaulay Culkin slip på en række forhold, som eller aldrig har været fremme.

Ifølge MetroExpress skyldes farens mishandling, at han var ekstrem jaloux – og at Macaulay Culkin ofte blev truet med tæsk.

Barnestjerne raser efter heroinanklager

Derfor var forældrenes skilsmisse i 1994 også noget af det bedste, der er sket for den dengang 14-årige skuespiller.

Det gav ham nemlig – ifølge WTF-podcasten – mulighed for at forlade den branche, der havde gjort ham millionær.

Lagde sag an mod sine forældre

Efter skilsmissen endte Macaulay Culkin med at lægge sag an mod sine egne forældre, fordi de angiveligt sløsede med de mange millioner, som han havde tjent.

Macaulay Culkin ønskede selv at få kontrollen over sine penge – og det lykkedes med rettens hjælp.

Fra han var 15 år, og indtil han selv blev myndig i 1998, styrede han sin egen økonomi med hjælp fra en revisor.

På et tidspunkt var der også en del palaver omkring, at han var meget nær ven med den markant ældre Michael Jackson.

Har ikke landet de helt store roller

Macaulay Culkin blev faktisk nomineret til en Golden Globe i 1991 for sin rolle i den første – og vel nok også bedste – “Alene Hjemme”-film.

Siden var den unge mand med i en række populære film – men efter filmen “Richie Rich” trak han stikket i en halv snes år.

Siden han returnerede til skuespilfaget i 2003 har Macaulay Culkin ikke haft samme evne til at lande de helt store roller.

Macaulay er ikke far!

En række tv-serier har han dog været gæsteoptrædende i – blandt andet “Will & Grace” og “The Jim Gaffigan Show”.

Man kan læse mere om den 37-årige skuespiller her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu