Elsket italiensk fodboldstjerne er død

torsdag d. 28. december 2017 kl: 9. 12 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Osvaldo Fattori var egentlig fra Verona - men det var i Milano at han fik succes på fodboldbanen. Det var også i Milano, at den bare 170 centimeter høje forsvarsspiller døde onsdag den 27. december.

En skattet italiensk fodboldstjerne er død.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

Da Osvaldo Fattori blev solgt fra Vicenza til Sampdoria, var der tale om ny transfer-rekord i den bedste italienske række.

Om den kontante forsvarsspiller var pengene værd for Sampdoria er så en anden snak, for efter bare en sæson rykkede Osvaldo Fattori videre til Milano-klubben Inter.

Og det skulle vise sig at være en god idé set med Osvaldo’s egne øjne – for her var han med til at vinde to mesterskaber hjem til den blå-sorte klub.

Verdens dyreste spiller

Onsdag den 27. december døde Osvaldo Fattori i Milano, hvor han boede i størstedelen af sit liv.

Han blev 95 år – og bag sig havde han en næsten 20 år lang karriere inden for fodbold.

Da forsvarsspilleren blev købt af Sampdoria i 1946 for 10 millioner lire, var den italienske liga så småt ved at blive stor.

Handlen gjorde altså Osvaldo Fattori til verdens dyreste spiller – i det mindste i en kort periode.

En dansker har haft titlen

Og i 1950’erne og 1960’erne var det her, det sneede, hvis man ville tjene penge på at spille fodbold.

Det kunne salig Harald Nielsen skrive under på.

I 1967 blev han købt af Inter i Bologna for 500 millioner italienske lire – altså 50 gange mere, end Sampdoria 21 år tidligere havde betalt for Osvaldo Fattori.

Dermed blev han den dyreste fodboldspiller i verden og den hidtil eneste dansker der har opnået denne status.

Et kort visit på landsholdet

Osvaldo Fattori blev 95 år – han nåede sammenlagt at spille næste 400 kampe i den bedste italienske række.

Han var også kort inde omkring det italienske landshold – men optrådte blot i fire kampe i 1950 og 1951.

Den mest mindeværdige kamp var mod Paraguay under fodbold-VM i 1950, hvor Italien vandt 3-2.

Dansk ungdomsstjerne er død: -Var fræk som en slagterhund

Om det i øvrigt var et tegn, vides ikke – men onsdag aften tabte Inter Milan 0-1 i lokalopgøret mod AC Milan.

Kilde: Inter.it og Wikipedia.org

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier