Elton John maner pensionsrygter i jorden

torsdag d. 8. december 2016 kl: 7. 09 Af: Ritzau Fokus

Superstjernen Elton John fortæller i en opdatering på Instagram, at pensionsrygterne ikke er sande.

I løbet af weekenden florerede der rygter om, at superstjernen Elton John var klar til at gå på pension næste år efter mange succesfulde årtier i musikbranchen.

Nu har musikeren taget bladet fra munden, og i et opslag på det sociale medie Instagram maner han pensionsrygterne i jorden.

– Der er ingen sandhed i rygterne om, at jeg planlægger at trække mig tilbage. Faktisk ser jeg frem til at fejre 50 års samarbejde med min partner Bernie Taupin næste år, skriver han på billeddelingsmediet.

“Den bedste nyhed”

Siden opdateringen er det væltet ind med kommentarer fra den 69-årige sangskrivers mange følgere, og i kommentarfeltet til det gamle billede af Elton John og Bernie Taupin kalder flere det for “den bedste nyhed”.

Prins Harry går i mor Dianas fodspor og hyldes for det af Elton John

Sangskriveren Bernie Taupin og Elton John mødtes i 1967, og siden har de samarbejdet om en stor del af den britiske musikers tekster.

Elton John fik sit internationale gennembrud i 1970’erne, og han er i dag særligt kendt for hits som “Your Song”, “Rocket Man”, “I’m Still Standing” og “Candle in the Wind”.

Privat danner den kendte pianist par med filmskaberen David Furnish, som han giftede sig med i december 2014 – præcis ni år, efter at de havde indgået et registreret partnerskab.

Kendisparret er forældre til sønnerne Zachary på fem år og Elijah, der i år fyldte tre år.

I år udgav Elton John sit seneste album, “Wonderful Crazy Night”.

Se Elton Johns Instagram-opdatering her:

Popkongen vil bruge mere tid med familien

Don't believe what you read in the papers today. There is no truth to the rumours that I am planning to retire. In fact, I am looking forward to celebrating 50 years of collaborating with my partner-in-song, Bernie Taupin, next year. @rocketentertainment

A photo posted by Elton John (@eltonjohn) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier