EM-heltene der driblede væk fra fodbolden

lørdag d. 24. juni 2017 kl: 7. 48 Af: Ritzau Fokus

De fleste af EM-heltene fra 1992 valgte en karrierevej i fodboldens verden, da støvlerne blev lagt på hylden. Nogle få tog en anden vej.

De fleste af EM-heltene fra 1992 blev cheftrænere, tv-kommentatorer, talentspejdere eller fodboldagenter.

Men nogle få af dem valgte en helt anden karrierevej væk fra fodboldens verden – heriblandt Claus Christiansen og Torben Piechnik.

Trives bedst uden for rampelyset

25 år efter EM-triumfen trives de stadig bedst uden for fodboldens rampelys.

– Der er rigtigt mange fra 1992, som er involveret i sport- og fodboldverdenen i dag.

EM-heltene bliver hyldet igen 25 år efter triumfen

– Jeg er en af de få, der ikke er det. Og jeg har det fantastisk med ikke at være involveret i den verden længere, siger Torben Piechnik.

Massør

I dag er han massør og driver virksomheden Piechnik Massage i Hørsholm.

– Jeg har intet med fodbold at gøre i dag og har lagt det liv bag mig. Jeg har overstået det kapitel.

– Jeg har det fantastisk i anonymitetens verden, lyder det fra den tidligere midtstopper.

Claus Christiansen valgte at stoppe fodboldkarrieren som 28-årig – tre år efter EM-guldet – for at få et job i erhvervslivet.

– Jeg fik et jobtilbud som sport- og marketingmanager hos Nike. Jeg bibeholdt en stor forbindelse til den verden, jeg kom fra. Jeg røg bare over på anden side af bordet, siger den tidligere Lyngby-spiller.

Ejer en sportsforretning

Claus Christiansen, der blev skiftet ind i semifinalen og finalen ved EM og lagde op til Kim Vilforts 2-0-scoring i finalen mod Tyskland, er i dag indehaver af en Intersport-forretning.

– Min far havde en Matas-butik i Espergærde Centret. Jeg troede, at jeg skulle være der i resten af livet. Men kapitalfonde købte kæden, og så stod jeg med penge, men uden job.

– Jeg åbnede derefter en sportsbutik i centret, og den har jeg stadig, fortæller Claus Christiansen.

– Jeg skynder mig altid at sige af frygt for ikke at lyde for akademisk, at jeg ikke var sådan en lille bogorm, der sad med læsebriller på. For det var jeg slet ikke.

– Jeg var sgu ligesom de andre, men vi er jo trods alt forskellige. Og jeg havde på behov for andet input end 4-4-2 og 3-5-2, forklarer Claus Christiansen.

Han kan godt savne det sociale fra sin tid som fodboldspiller, men der er også mange fordele ved ikke at skulle beskæftige sig med fodbold, der ofte spilles om aftenen eller i weekender.

– Jeg har haft det fint med det. Inden jeg valgte at stoppe, så jeg faktisk frem til at få weekenderne fri, for det var altid dem, man var optaget i.

– Men jeg synes, det er hyggeligt at mødes og ses med de gamle kammerater.

Udskældt Ricardo fik anerkendelse i graven

– Jeg kan godt savne omklædningsrummet i fodboldverdenen, hvor man kommer tættere på hinanden. Det er noget unikt, og det kan man ikke finde i den traditionelle arbejdsverden, siger han.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu