Emil Thorup bliver brugt til at score på Tinder

tirsdag d. 3. november 2015 kl: 19. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Emil Thorup var med, da hans ven og kollega Casper Christensen blev gift med Isabel Friis-Mikkelsen i september.

Emil Thorup var med, da hans ven og kollega Casper Christensen blev gift med Isabel Friis-Mikkelsen i september. Foto: CHRISTENSEN KLAVS BO/Polfoto

Tv-værten Emil Thorup undrer sig over at finde sit eget billede på dating-appen Tinder.

Tv-vært, arkitekt og designer Emil Thorup er en altmuligmand med flere gryder i kog end de fleste. Og nu har den 32-årige kendis opdaget, at han også huserer på andre brugeres billeder på dating-appen Tinder.

Kendisfirkløver kommer kvinder til undsætning

– Jeg er med på, at mine søskende namedropper mig for at score, men en random dude på Tinder? skriver den 32-årige kendis undrende på et billede på sin Instagram.

På profilbilledet på Tinder bliver Emil Thorup løftet af en dreng, som tilsyneladende er 20-årige Kristian, som ejer Tinder-profilen.

– Jeg er ikke sur, bare nysgerrig på, om det giver noget! tilføjer Emil Thorup, der tidligere har været vært på DR-programmet Sexministeriet.

Emil Thorup undlader dog ikke at komme med en hentydning til sin lillebror Anton Nyløkke ved at tagge ham i sit opslag. Emil Thorups bror har det åbenbart også med at gøre brug af sin kendte bror, når der skal scores i byen.

Om Emil Thorup selv er på Tinder, melder historien ikke noget om. Den 32-årige tv-kendis afslørede i august, at han er kærester med Klara Nygaard, som blev student i sommer. De to havde på daværende tidspunkt allerede været kærester i et par måneder.

Se billedet her:

Jeg er med på at mine søskende namedropper mig for at score @antonnylokke – men random dude på Tinder? (Er ikke sur, bare nysgerrig – om det gir noget!)

A photo posted by Emil Thorup (@emilthorup) on


Først røg kørekortet: Nu mister Emil Thorup også bilen

Og parret her:

Har fået denne her hjem fra Bali og er så glad. 😘

A photo posted by Emil Thorup (@emilthorup) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu