Eminem afslører: Så tæt var jeg på at dø

mandag d. 1. juli 2013 kl: 14. 13 Af: Ritzau Fokus
 

- Jeg var vågen 24 timer i døgnet i tre uger, fortæller Eminem om den mørke tid i sit liv. Foto: Seth Glickman /  Creative Commons Attribution 2.0 / Wikimedia Commons

Eminem fortæller, at han var kun to timer fra af dø af sit stofmisbrug.

Den 40-årige rapper fortæller åbent om sit stofmisbrug i en ny dokumentar, “How To Make Money Selling Drugs.”

Fans skræmte af skud-lyde ved koncert

– Da jeg tog min første Vicodin, (smertestillende medicin, red.) var det en følelse af “Ahh”. Som om det hele ikke blot var afslappende, men jeg følte ingen smerter.

I dokumentaren fortæller han om, hvordan pårørende forsøgte at hjælpe ham.

– Jeg ved ikke, hvornår problemet præcis startede. Jeg husker kun, at jeg bedre og bedre kunne lide det. Folk prøvede at fortælle mig, at jeg havde et problem. Jeg sagde “få den person ud her fra”. Jeg kunne ikke tro, de sagde den slags til mig. Jeg sidder ikke og skyder heroin. Jeg sniffer ikke coke. Jeg ryger ikke hash.

Han fortæller også om en episode, hvor han var døden nær.

– Jeg var nødt til at tage på hospitalet. To timer senere ville jeg have været død. Mine organer var ved at svigte. Min lever, nyrer, alt.

Ifølge rapstjernen ville lægerne have ham i dialyse og troede ikke, han ville overleve.

Eminem har nu været ude af sit stofmisbrug i flere år, men husker i dokumentaren tilbage på den svære proces for at blive stoffri.

Eminem på Roskilde: Her er fem facts om rapperen, du garanteret ikke kendte

– Jeg var vågen 24 timer i døgnet i tre uger. Og jeg mener ingen søvn. Ikke en gang for et par minutter. Det har været en læringsproces. Jeg kunne ikke tro, at folk kunne være naturligt glade uden at være på noget, så jeg vil sige til alle – det bliver bedre.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu