Emma Stone frygter spøgelsesmønter

onsdag d. 23. juli 2014 kl: 8. 03 Af: Ritzau Fokus
 
Den amerikanske skuespillerinde Emma Stone frygter at vælte i mønter, efter hun afslørede en kær familiehistorie hos David Letterman.

Den amerikanske skuespillerinde Emma Stone frygter at vælte i mønter, efter hun afslørede en kær familiehistorie hos David Letterman. Foto: Evan Agostini/EVAN AGOSTINI/INVISION/AP

Skuespillerinden Emma Stone har allerede fortrudt, at hun offentliggjorde en ellers uskyldig historie om sin afdøde bedstefars mønter.

I en tid, hvor information løber næsten lige så hurtigt som lyset, kan det være svært, hvis ikke ligefrem umuligt at trække udtalelser tilbage i offentligheden.

Her er verdens mest indtjenende skuespillerinder

Det kan den amerikanske skuespillerinde Emma Stone ende med at mærke på egen krop, efter hun i et nyligt interview med talkshow-værten David Letterman afslørede, at hun tror på, at hendes afdøde bedstefar efterlader mønter til hende rundt omkring.

– Det var slet ikke meningen, at jeg ville have talt om det, men så fortalte han mig en sand historie om en afdød kvinde fra showet, der prikker ham på skulderen og sludrer lidt med ham, fortæller Stone til The Daily Beast.

– Jeg fortryder fuldstændig, at jeg fortalte den historie om, at min afdøde bedstefar efterlader mønter, for nu tror jeg bare, at folk vil lægge mønter i nærheden af mig for at hyle mig ud af den. Det var den her søde familieting, hvor min mor fandt dem, min moster fandt dem, og nu bliver det sådan: “Næ se, der ligger en 50-øre!” Øv, fortsætter den 25-årige stjerne.

Anmeldere: La La Land vækker musical-genren fra de døde

Emma Stone har tidligere afsløret, at hun, lettere paradoksalt, kombinerer en ekstrem skepsis med en klar tro på overnaturlige fænomener. Nu må tiden vise, om hendes søde familiehistorie kan udvikle sig til en lukrativ møntforretning.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu