Beier besøger grever og baroner

søndag d. 28. maj 2017 kl: 12. 00 Af: Elo Christoffersen

I anden sæson af TV 2-serien 'En stor dag på godset' tager tv-vært Lene Beier på besøg på seks af landets smukkeste godser, blandt andet godset Lungholm.

Hvordan føles det at blive godsejer som 23-årig i dagens Danmark?

Det fortæller Nicolas Erik Carl Poul Johan Dmitri baron de Bertouch-Lehn om i sæsonpremieren på ‘En stor dag på godset’.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Nicolas måtte nemlig pludselig overtage ansvaret for Lungholm Gods – eller Lungholm Slot – da hans far kørte galt.

I ‘En stor dag på godset’ besøger Lene Beier Nicolas og hans gravide hustru på en dag, hvor jorden skal overdrages til en ny forpagter.

Og godset skal ses godt og grundigt efter i alle kroge og kanter, fordi det skal lejes ud til feriegæster.

Solen skinner på kendt vejrvært: Gift og skal have barn

Godsets vigtigste medarbejder, godsinspektør Buchardt, fortæller om det tætte samarbejde mellem ham og Nicolas, og så møder Lene også grandfætter Poul, der arbejder med familiens arkiv i kælderen.

Lene og Nicolas går en tur i familiens gravkapel, hvor Nicolas ikke har været, siden han var barn.

Fra syd til nord

Lungholm er ikke det eneste sted, Beier besøger i programserien. I alt seks familier inviterer indenfor – blandt andet familien Rottbøll, der bor på det 1.000 år gamle Børglum Kloster.

Mor, far og fire børn arbejder hårdt for at sikre, at stedet består i mindst 1.000 år endnu.

På det fantasiske Gavnø Slot er Lene med til veteranbiltræf, hvor baron Otto Reedtz-Thott og hans kone Helle er værter.

Det er et møde mellem smukke biler, blomster og mange generationers kærlighed til et af landets smukkeste godser.

På Knuthenborg Gods har familien været nogle af de første til at genopfinde sig selv, da man for mange år siden skabte Knuthenborg Safaripark.

Lene Beier er med, når en gigantisk rutsjebane åbner på en dag, som grev Knuth kalder ‘den største dag på stedet i mange år’.

Fyn er fin

Blomster og romantik er omdrejningspunktet, når Lene Beier møder medlemmer af den danske ur-adelsfamilie Vind, der har Sanderumgaard ved Odense, og så besøger tv-værten også Danmarks måske smukkeste herregård, Hagenskov, som ligger ved Assens på Fyn.

Den drives af den tidligere minister Britta Schall Holberg og hendes søn Jacob, og ’En stor dag på godset’ er med, når Britta afholder en kåring af flotte avlsheste.

Passion skal der til

Det er hårdt arbejde at drive et gods, og familierne på de seks godser fortæller om arbejdet med at bevare og vedligeholde de gamle bygninger.

Om det pres, der ligger fra tidligere generationer om at kunne give godset videre til den næste generation.

Det er enestående dansk kulturarv, som disse familier forvalter, og det er tydeligt, at der brænder en kærlighed til historien, bygningerne og landskaberne.

De mennesker, som Lene Beier møder, er alle passionerede omkring deres ofte dramatiske familiehistorie og taler åbent og ærligt om fortid, nutid og fremtid.

Det koster millioner af kroner at drive godserne, men heldigvis er godsejerne gode til at finde på nye indtægtskilder.

TV2 afslører ny satsning: Skal du se med?

– Det er overvældende at fornemme den brændende passion, der møder os hvert sted, vi kommer, og vi kommer meget tæt på de mennesker, der bor bag de tykke mure, siger Lene Beier, der også var vært på første sæson af ‘En stor dag på godset’.

‘En stor dag på godset’ har sæsonpremiere på TV 2 mandag den 29. maj klokken 20.

Del din kommentar

Forsiden lige nu