Endelig: Nu skal gudesmuk prinsesse giftes

fredag d. 24. november 2017 kl: 12. 08 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Prinsesse Mako mister sin kongelige status, når hun skal giftes med sit livs udkårne, Kei Komuro. Det er netop afsløret, at vielsen skal foregå den 4. november 2018 fra Imperial Hotel i Tokyo.

Der er et bryllup under opsejling i Japan – og det er et royalt et af slagsen.

Prinsesse Mako, der er ældste niece til Japans kommende konge, kronprins Naruhito, har gennem en håndfuld år haft en kæreste.

Og nu er det blevet officielt meldt ud, at hun skal smedes sammen med Kei Kumoru. Den 4. november næste år bliver det alvor, for så skal de to giftes.

Det skriver nyhedsmediet Royal Central.

Prinsesse frasiger sig sin titel

Forloves på en søndag

Bryllupsfesten skal holdes på det prægtige Imperial Hotel i Tokyo.

Her forventes det, at prinsessens bedsteforældre – kejser Hirohito og kejserinde Michiko – vil deltage.

Som en del af den japanske tradition bliver parret først forlovet via en “Nosai No Gi”.

Det sker søndag den 4. marts af hensyn til Kei Komuros arbejde som en advokat.

Mister sin prinsessetitel

Brylluppet til november bliver det første kejserlige ægteskab, der indgås siden prinsesse Noriko blev gift med Kunimaro Senge i 2014.

Derved opgav Noriko sin royale titel og ophørte med at være medlem af kejserhuset.

Også prinsesse Mako mister sin kongelige status, når hun bliver gift med Kei Kumoru.

Sådan er konceptet i Japan.

Har kærestet i fem år

Prinsessen arbejder som forsker ved universitetet i Tokyo, mens hendes kommende mand arbejder på et lokalt advokatkontor.

De mødtes først som studerende for fem år siden.

Den 26-årige er ældste barnebarn af kejserparret – og hendes yngre bror, prins Hisahito på 11 år, er en af ​​kun fire arvinger til tronen.

Kvinder har i Japan ikke lov til at herske i deres egen ret.

Del din kommentar

Forsiden lige nu