Se her: Ni-årig prins på krykker

tirsdag d. 3. marts 2015 kl: 9. 06 Af: Ritzau Fokus
 
Prins Sverre Magnus er her i selskab af sin far, den norske kronprins Haakon.

Prins Sverre Magnus er her i selskab af sin far, den norske kronprins Haakon. Foto: Vegard Groett/AP

Den norske prins Sverre Magnus må ligesom Belgiens dronning Mathilde støtte sig til et sæt krykker efter et uheld.

I slutningen af februar kom der billeder frem af Belgiens humpende dronning Mathilde, der efter et fald måtte støtte sig til et sæt krykker. Et fald, som det belgiske kongehus ikke ville uddybe, og nu har endnu en royal måtte tage et par krykker med sig for at holde balancen.

Lille prins har fødselsdag

Den norske niårige prins, Sverre Magnus, der er søn af Norges kronprinspar, måtte støtte sig til et par krykker, da han sammen med sin kongelige familie overværede det norske herrehold i skistafet tage guldet ved verdensmesterskaberne.

– Prinsen har pådraget sig et stræk i benet, som gør, at han må gå med krykker, lyder det kort fra kongehusets assisterende kommunikationschef, Sven Gjeruldsen, til norske udgave af ugebladet SE og HØR.

Kongehuset uddyber hverken, hvordan den lille prins har fået skaden og heller ikke, hvor lang tid han skal være ledsaget af krykkerne.

Prins Sverre Magnus er nummer tre i den norske arvefølge efter sin far, kronprins Haakon, og sin storesøster, 11-årige prinsesse Ingrid Alexandra.

Dagens fødselar: Prins Sverre Magnus af Norge

Ud over sin royale storesøster har han også sin 18-årige halvbror, Marius Borg Høiby, som kronprinsesse Mette-Marit har fra et tidligere forhold.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu