Endnu en sangstjerne begår sig på det hvide lærred

lørdag d. 3. august 2013 kl: 21. 29 Af: Ritzau Fokus
 

Born to Die-sangerinde er bange for at dø

Sangerinden Lana Del Rey gør filmkarriere.

Britney Spears, J-Lo, Leann Rimes, Jessica Simpson. Listen af sangstjerner, der forsøger lykken som skuespillere, er lang, og nu er sangerinden Lana Del Rey også en af dem.

På Twitter har den amerikanske sangerinde annonceret, at hun til næste år medvirker i en 30 minutter lang film under navnet Tropico.

Filmen er instrueret af musikvideo-instruktøren Anthony Mandler, og Lana Del Rey får æren af at spille sammen med albino-modellen Shaun Ross.

Lana Del Rey, hvis oprindelige navn er Elizabeth Woolrigde Grant, begyndte at skrive sange som 18-årig og fik sin første pladekontrakt fire år efter. I juni 2011 udkom hendes debut-single “Video Games”, og musikvideoen hertil fik hurtigt over 20 millioner visninger på nettet.

Mystisk sangerinde tatoverer sig mod ensomhed

Hendes første album “Born to Die”, som blev udgivet i januar 2012, er solgt i over 3,6 millioner eksemplarer. Det blev det femte mest sælgende album i 2012.

/newspaq/

Del din kommentar

Forsiden lige nu