Eurovision Song Contest: Her er bookmakernes favorit

søndag d. 18. marts 2018 kl: 11. 00 Af: Elo Christoffersen

Danmark spåes ikke nogen succes ved dette års Eurovision Song Contest.

Den 12. maj skal vinderen af Eurovision Song Contest findes.

Det sker ved finaleshowet i Lissabon i Portugal.

Der kan allerede nu spilles på, hvem der står som vinder af Eurovision Song Contest.

Uptempo nummer er favorit

Og bookmakerne er ret enige om, at Israels bidrag med 24-årige Netta Barzilai “Toy” vinder slaget i år.

Det er faktisk også mange år siden Israel sidst vandt Eurovision Song Contest.

Israel har stået som vinder i 1978, 1979 og 1998.

Bookmakerne har desuden også store forventninger til Estland og Tjekkiet.

Ikke noget stort nordisk år

De nordiske lande spåes ikke noget stort Grand Prix-år.

Sverige ligger som nummer 8, Norge nummer 9, Finland nummer 13 og Danmarks Rasmussen med “Higher Ground” ligger hos bookmakerne til en 16. plads.

Stjerne overrasker: Dukker op til show med helt nyt udseende

Island ligger til at ende helt i bunden som den allersidste ud af de i alt 43 deltagende lande.

Norge forsøger sig i år med Alexander Rybak, der i 2009 vandt Eurovision Song Contest og slog en point-rekord, der ikke siden er overgået.

Danmark deltager i den anden semifinale – den 10. maj.

I år er Danmark i samme semifinale som Sverige og Norge, hvilket kan vise sig, at være en fordel, hvis Danmark skal med i finalen.

Finalen i Eurovision Song Contest finder sted den 12. maj og sender på DR1 klokken 21.

Du kan se bookmakernes favoritter her.

Her er vinderen af Eurovision Song Contest

Sådan er det gået Danmark i Eurovision Song Contest

Danmark har deltaget i Eurovision Song Contest siden 1957 – dog med en pause fra 1967 til 1977.

Du kan se alle Danmarks vindersange siden 2006 her…

Del din kommentar

Forsiden lige nu