Eva Harlou færdig med X-Factor

fredag d. 26. juni 2015 kl: 13. 20 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 
Eva Harlou er færdig som vært for X-Factor. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Presse

Eva Harlou er færdig som vært for X-Factor. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR Presse

Eva Harlou nåede to sæsoner som vært for X-Factor. Nu stopper hun – en arkitektopgave er kommet i vejen for reality-programmet

Gennem to sæsoner har Eva Harlou været vært for X-Factor. Nu er det slut. Harlou overtog jobbet som vært efter Signe Molde i 2013. Hun er uddannet arkitekt og har egen tegnestue, som har kørt ved siden af X-Factor.

Robbie Williams gør store øjne af ung græsk kvinde: Så reagerer hans kone

– Det er med blødende hjerte, at jeg stopper som X Factor-vært. Jeg elsker X Factor, og jeg har nydt hvert sekund sammen med de dygtigste kolleger, de dejligste deltagere og de sødeste seere, siger hun til dr.dk.

Netop tegnestuen og arkitekt-jobbet er grunden til, at Eva Harlou nu stopper som vært.

– Jeg har fået en meget spændende arkitektopgave, som involverer en del rejseaktiviteter, og den har jeg valgt at prioritere, fortæller hun.

– Jeg har hele tiden haft mit arkitektfirma ved siden af, men har skruet ned for blusset i de to år, jeg har lavet X Factor. For showet er et fuldtidsjob, lige fra optagelserne begynder i august, til finalen i slutningen af marts.

DR regner med at kunne offentliggøre den nye vært inden sommerferien.

Før X Factor: Blachman glæder sig til særlig - og ny - del af det populære talentshow

Men meget tyder på, at Eva Harlou vender tilbage til skærmen:

– Jeg er slet ikke færdig med tv. Jeg elsker at være vært og lave shows, og det vil jeg selvfølgelig meget gerne fortsætte med!

Del din kommentar

Forsiden lige nu