Schwarzenegger tilbage som actionhelt

tirsdag d. 18. juni 2013 kl: 13. 17 Af: Ritzau Fokus
 

Terminator-fans kan glæde sig til at se den tidligere bodybuilder som actionhelt igen. Foto: Colourbox

Filmikonet Arnold Schwarzenegger skal for fjerde gang spille Terminator. Optagelserne starter til januar.

I’ll be back. Aktion-helten Arnold Schwarzenegger er tilbage i rollen som Terminator i den kommende Terminator 5-film. Det skriver Female First.

Arnold Schwarzenegger takker fans efter dramatisk hjerteoperation

– Jeg er meget glad for, at jeg skal spille med i Terminator 5 som Terminator. Jeg føler mig meget stolt, siger den 65-årige Hollywood-stjerne og påpeger samtidig, at optagelserne allerede er fastlagt.

– Vi starter optagelser i januar, og jeg glæder mig til at lave filmen.

Østrigskfødte Schwarzenegger var republikansk guvernør for Californien fra 2003 til 2011. Han fik sit store gennembrud i rollen som Terminator i 1984 i filmen, som blot havde navnet “The Terminator”.

Derefter fulgte filmene “Terminator 2: Judgement Day” fra 1991 og “Terminator 3: Rise of the Machines” fra 2003. Også med Schwarzenegger i hovedrollen.

I 2009 kom fireren “Terminator Salvation”, som dog var uden Schwarzenegger.

Men nu kan Terminator-fans altså glæde sig til at se den tidligere bodybuilder som actionhelt igen.

Schwarzenegger efter hjerteoperation: -I'm back

Det ligger endnu ikke fast, hvem der skal instruere filmen.

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu