Fans rasende over Madonna: Nu forklarer stjernen sig

onsdag d. 22. august 2018 kl: 22. 11 Af: Louise Bennetzen
Billede af Madonna
Men stjernen siger, at det var med vilje. Foto: Chris Pizzello / SCANPIX

Popstjernen skød helt ved siden af med sin tale til dette års VMA's.

Efter Aretha Franklin døde af kræft i bugspytkirtlen sidste uge, skulle producerne bag Video Music Awards finde på en måde at hylde stjernen. Det kendte awardshow vender tilbage til MTV hvert år, men i år var det nødvendigt at markere en så betydningsfuld persons død.

Så tirsdag, da showet løb over skærmen, var der meget på spil. Det gik ikke helt efter planen, takket være en meget bizar tale fra Madonna.

For i stedet for at hylde sin afdøde kollega, begyndte Madonna nemlig at tale om sig selv. Det skriver The Washington Post.

Madonnas bizarre tale

Madonna indtog scenen ved showets afslutning for at uddele prisen for årets bedste video. Imens blev der vist et kæmpe billede af Aretha Franklin, hvilket fik de fleste til at tro, at “The Queen of Pop” ville hylde “The Queen of Soul”. Men de kunne godt tro om.

Madonna startede egentlig fint ud:

– Aretha Louise Franklin ændrede mit liv. Jeg forlod Detroit, da jeg var 18. Med 200 kroner i lommen. Min drøm var at blive en professionel danser.

En uges afsked med dronningen: Sådan bliver begravelsen

Franklin var selv fra Detroit, så det virkede til, at Madonna var på helt rette spor. Men talen fik en lidt anden drejning, end hvad de fleste havde troet. Det skriver CNN.

Resten af talen drejede sig nemlig kun om én person:  Madonna. Rettere sagt, hvordan hun havde kæmpet med at slå igennem. Indtil hun en dag kom til en audition hvor hun sang Franklins “(You Make Me Feel Like) A Natural Woman”.

Kikset afslutning

Efter en lang smøre om, hvordan hun slog igennem, virkede det som om popstjernen fandt tilbage til hovedpointen: Aretha Franklin.

– Så I tænker nok allesammen, hvorfor jeg fortæller jer den her historie, sagde Madonna og fortsatte:

– Fordi intet af alt det her ville være sket uden vores “Lady of Soul”. Hun hjalp mig på rette spor. Og jeg ved, at hun også har påvirket så mange af de mennesker tilstede i aften. Så jeg vil gerne takke dig Aretha for at have inspireret os alle. Længe leve dronningen.

Det ville helt sikkert have været et godt sted at slutte, men det gjorde Madonna ikke. Hun begyndte i stedet at fortælle en anden anekdote, hvor hun optrådte til VMA i 1984, og havde problemer med hendes outfit.

Folk rasende på de sociale medier

Madonnas meget bizarre tale fik mange til at sidde tilbage undrende, ja endda rasende.

Og det skabte nogle meget stærke reaktioner på de sociale medier. Her fik Madonna massere af hug for at være for selvcentreret i stedet for at hylde Franklin.

– Så i stedet for faktisk at hylde Aretha lader I Madonna snakke om sig selv i 30 minutter?! Vores smukke dronning fortjener bedre end det MTV, skrev en bruger.

Madonnas forklaring

Men nu har Madonna været ude og forklare sig selv på de sociale medier. På Instagram skriver popstjernen nemlig sin version af, hvad der skete:

– Bare lige for at gøre det helt klart, så blev jeg bedt om at præsentere prisen “Årets Video” af MTV. Og de bad mig om at dele en hvilken som helst anekdote, jeg havde i min karriere, som var relateret til Aretha Franklin, fortæller Madonna på Instagram og fortsætter:

– Det var ikke meningen at jeg skulle hylde hende. Det ville være umuligt på to minutter ved sådan et show. Jeg ville aldrig kunne yde hende retfærdighed. Jeg elsker Aretha.

Im with the Winner!! The beautiful @camila_cabello ! So proud of her! 🌈💕🎉. And just to clarify: I was asked to present video of the year by MTV! And then they asked me to share any anecdotes I had in my career connected to Aretha Franklin! I shared a part of my journey and thanked Aretha for inspiring me along the way. I did not intend to do a tribute to her! That would be impossible in 2 minutes with all the noise and tinsel of an award show. I could never do her justice in this context or environment. Unfortunately most people have short attention spans, and are so quick to judge. I love Aretha! R.E.S.P.E.C.T. 🙏🏼. I Love Camilla! Congrats! I LOVE my dress! AND. I love-L O V E!! ♥️ and there is nothing anyone can say or do that will change that. #vmas #postivevibes

Kan give splid: Queen of Soul har ikke efterladt et testamente

A post shared by Madonna (@madonna) on

Del din kommentar

Forsiden lige nu