Prins Henrik døde i februar: I dag kunne han have haft fødselsdag

mandag d. 11. juni 2018 kl: 7. 57 Af: Elo Christoffersen

Prins Henrik kunne i dag have haft fødselsdag. Men fejrer Kongehuset stadig prinsens fødselsdag?

Dronning Margrethes mand, prins Henrik, døde 13. februar i år. Han blev 83 år.

Den 11. juni kunne prins Henrik have haft fødselsdag. Han ville være fyldt 84 år.

God ven afslører royal hemmelighed: Var på bøssebar med Henrik

Hele Danmark hyldede prins Henrik ved sin død. Prinsen har tidligere delt danskernes mening om dronningens mand.

Hvorvidt Kongehuset vil fejre prins Henriks fødselsdag (efter han døde i februar) på nogen måde er uvist. Kongehuset har ikke svaret på Kendte.dks forespørgsel omkring dette.

Indlagt på hospitalet

Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet 28. januar efter at have været i Sharm el Sheikh i Egypten siden 4. januar.

Den 9. februar meddelte hoffet, at prinsens tilstand var alvorlig.

Det fik kronprins Frederik til at afbryde sit besøg til vinter-OL i Sydkorea.

Prins Henrik blev om eftermiddagen den 13. februar overført fra Rigshospitalet til Fredensborg Slot. Hoffet oplyste, at prins Henrik ønske var at opholde sig på slottet i sin sidste tid.

Prins Henrik sov stille ind klokken 23.18 den 13. februar på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Han blev 83 år. Han var omgivet af dronning Margrethe og sønnerne, kronprins Frederik og prins Joachim.

Hofsorg

Dagen efter blev der erklæret hofsorg i en måned. Det betød, at de royale kun var iført mørkt tøj.

Den 20. februar blev prins Henrik bisat fra Christiansborg Slotskirke. Prinsens aske skulle dels spredes ud over havet og dels lægges i en urne, der blev placeret et hemmeligt sted på Fredensborg Slot.

Prins Henrik var født i Frankrig, men tilbragte en del af sin barndom og ungdom i Vietnam, det daværende Fransk Indokina.

Fakta om prins Henrik

* Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat, født den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.

* Den næstældste af i alt syv søskende. To brødre og to søstre lever endnu:

– Étienne de Monpezat, Jean Baptise de Monpezat, Francoise Bardin og Cathrine de Monpezat.

* 1950 student fra gymnasiet i Cahors, Sydvestfrankrig.

* 1952 student fra Hanois franske gymnasium.

* 1952-57 studier i jura og statskundskab på Sorbonne, Paris.

* 1957 studier i kinesisk og vietnamesisk.

* 1959-62 værnepligt, blandt andet ved infanteriet i Algeriet.

* 1962 ansat ved det franske udenrigsministeriums Asien-afdeling.

* 1963-1967 ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

* 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke med Margrethe, der dengang var tronfølger. Herefter fik han navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.

* I 2005 tog han titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i familien. I forbindelse med sin pensionering i 2016 vendte han tilbage til sin gamle titel, prins Henrik.

* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).

* Farfar til otte børnebørn.

* Ud over dansk og fransk talte han engelsk, kinesisk og vietnamesisk.

* I 1974 købte han og dronningen Château de Caix i Cahors i Frankrig. Slottet er også regentparrets sommerresidens og ligger tæt på prinsens barndomsegn. I 2015 blev salg og produktion af vin bortforpagtet.

Bevæbnet prins Henrik blev truet på livet

* Prins Henrik har udgivet flere digtsamlinger og bøger. Blandt andet bogen “Skæbne forpligter”. Han har desuden sammen med dronningen udstillet værker på kunstmuseet Aros i Aarhus.

Kilder: Ritzau, Kongeligt Leksikon, “Skæbne forpligter” (erindringsbog skrevet af prins Henrik).

Del din kommentar

Forsiden lige nu