Felix Smith nørder motorer til middag

onsdag d. 6. maj 2015 kl: 8. 06 Af: Ritzau Fokus
 
Nørdede Felix Smith er helt oppe at køre over, at han fik lov til at besøge barndomshjemmet hos en kendt tysk ingeniør.

Nørdede Felix Smith er helt oppe at køre over, at han fik lov til at besøge barndomshjemmet hos en kendt tysk ingeniør. Foto: Unger Anthon/Polfoto

Felix Smith er enormt begejstret, fordi han fik lov til at spise middag i barndomshjemmet hos den mand, der opfandt forbrændingsmotoren.

Det er nok hos de færreste danskere, at navnet Gottlieb Daimler ringer en klokke.

Felix Smith: -Tvivlen kommer nok med alderen

Men den tyske ingeniør, der døde i 1900, er opfinderen af verdens første benzinmotor, og derfor var han også en af hjernerne bag de første personbiler, der nogensinde blev produceret.

Og netop derfor er han et af tv-værten Felix Smiths helt store idoler. Så det var en stor oplevelse for den langhårede dansker, da han fik lov til at spise middag i tyskerens barndomshjem.

– En af de største begivenheder i mit liv! Middag i Gotlieb Daimlers barndomshjem. Jeg forventer ikke, at I forstår betydningen, men det var manden, der opfandt forbrændingsmotoren. Kæmpe optur! skriver 38-årige Smith om middagen i barndomshjemmet tæt på den tyske by Stuttgart.

Sammen med Carl Friedrich Benz, som han dog aldrig lærte at kende, står Daimler noteret som en af opfinderne af personbilen.

Begge tyskeres navne indgår således i navnet på bilfabrikken Daimler Benz AG, mens opfinderens navn dog blev strøget ved lanceringen af det mere kendte bilmærke Mercedes-Benz.

Danmark har talent-vært: -Det skal der til før mine børn må stille op

Se Felix Smiths begejstrede billede fra Daimlers barndomshjem her: https://instagram.com/p/2UZZSAvB-r/?taken-by=felixtsmith

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu