Fem år i smerter: Sisse Fisker tager en stor beslutning

torsdag d. 22. september 2016 kl: 20. 00 Af: Elo Christoffersen

Sisse Fisker har levet i smerter i fem år. Nu har hun taget en stor beslutning.

Sisse Fisker har gennem de seneste fem år levet med smerter i ryggen. Nu har hun truffet en stor beslutning. Hun vil efter sin læges råd lade sig operere i ryggen:

– Nye scanninger viser at min diskus i lænden er ødelagt, og det laver ballade i ryghvirvlerne. Så nu skal jeg ha’ opereret et stivgørende led ind i ryggen i stedet for diskus, hvilket med al sandsynlighed vil reducere mine smerter markant, skriver Sisse Fisker på Instagram.

Hun har prøvet utallige konservative behandlinger uden store resultater. Derfor er næste skridt en operation:

– Jeg føler mig i de bedste hænder hos dygtige kirurger i Glostrup. Så selv om jeg er nervøs for selve indgrebet, glæder jeg mig vanvittigt meget til at komme ud på den anden side og begynde mit nye liv, slutter Sisse Fisker.

Sisse er kommet ud på den anden side Se billederne: Her holder elsket tv-vært sommerferie

Hun er nødsaget til at aflyse planlagte foredrag og opgaver, mens hun er sygemeldt. Men Sisse Fisker lover, at hun kommer tilbage med masser af power i 2017.

Jeg har truffet en stor beslutning. Forhåbentlig en beslutning som kommer til at gøre mit livet meget sjovere. Efter knap fem år med daglige rygsmerter vælger jeg nu at følge kloge lægers råd og lade mig operere i ryggen. Nye scanninger viser at min diskus i lænden er ødelagt, og det laver ballade i ryghvirvlerne. Så nu skal jeg ha' opereret et stivgørende led ind i ryggen i stedet for diskus, hvilket med al sandsynlighed vil reducere mine smerter markant. Jeg har prøvet utallige slags konservative behandlinger uden store resultater, så nu er næste skridt operation. Jeg føler mig i de bedste hænder hos dygtige kirurger i Glostrup, så selv om jeg er nervøs for selve indgrebet, så glæder jeg mig vanvittigt meget til at komme ud på den anden side og begynde mit nye liv. Undskyld til jer som jeg må skuffe med aflyste foredrag og opgaver, mens jeg er sygemeldt. Jeg lover at komme tilbage med masser af power i 2017 👊 #jegvinderkampen #skridsmerter #dummeryg #livetsopskrift

A photo posted by sissefisker (@sissefisker) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu