Særlig detalje overrasker

Skuespilleren Jason Sudeikis stod på den røde løber med en peronlige trøje

Jason Sudeikis troppede op på den røde løber med et smil men også med en speciallavet trøje, der støtter op om flere fodboldspillere. Foto: VALERIE MACON / AFP
Jason Sudeikis troppede op på den røde løber med et smil men også med en speciallavet trøje, der støtter op om flere fodboldspillere. Foto: VALERIE MACON / AFP
Udgivet Opdateret

Torsdag aften mødte skuespilleren Jason Sudeikis op på den røde løber i Hollywood.

Men han gjorde det ikke i klassisk rødt løber-tøj.

I stedet var han iklædt en sort trøje med tre navne.

'Jadon & Marcus & Bukayo' stod der på Sudeikis' trøje. De tre englændere har oplevet meget racisme på nettet, efter de brændte straffespark i EM-finalen. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni
"Jadon & Marcus & Bukayo" stod der på Sudeikis' trøje. De tre englændere har oplevet meget racisme på nettet, efter de brændte straffespark i EM-finalen. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni

Taler for sig selv

Navnene henviser til Jadon Sancho, Marcus Rashford og Bukayo Saka - tre fodboldspillere, der brændte straffespark for England i EM-finalen.

Efterfølgende var de tre genstand for racistiske bemærkninger på internettet.

På den røde løber sagde Sudeikis, at han fandt opførslen forfærdelig.

- Jeg lader trøjen tale for sig selv, sagde han til PA ifølge Independant.ie.

Racisme efter brændte straffespark

De tre fodboldspillere har alle tre adresseret beskederne, som de har modtaget den seneste uges tid.

Alle tager stor afstand fra det.

Jadon Sancho har forholdt sig til situationen på Instagram.

- Jeg vil ikke lade som om, at jeg ikke har set de racistiske beskeder, som jeg, Marcus og Bukayo har modtaget. Desværre er det ikke noget nyt, skriver Jadon Sancho blandt andet.

Powered by Labrador CMS