Filmstjerne brugte 25 år på high school

søndag d. 22. september 2013 kl: 13. 05 Af: Ritzau Fokus
 

Mark Wahlberg er endelig færdig med skolen. Foto: Jason DeCrow AP

Succesfulde Mark Wahlberg var 25 år om at bestå high school. Det skyldes en opvækt i fattigdom, fortæller han.

Mark Wahlberg har omsider bestået sin high school-eksamen. Det i en alder, der ville få de danske politikere til at jamre sig.

Den succesfulde skuespiller og producer er nemlig 42 år.

Filmstjerne gik amok i racistisk overfald

Det var en fattig og problemfyldt opvækst, der fik ham til at springe fra niende klasse i sin tid, fortæller Wahlberg.

– Mine omstændigheder var ikke anderledes end andre teenageres, som lever i et hårdt arbejderklassekvarter med stoffer, vold og kriminalitet, og som kæmper med at blive på den rette vej uden gode rollemodeller, skriver filmstjernen selv på en blog på Huffington Post.

Han er erkender, at han var usædvanligt heldig.

– De fleste, der dropper ud af high school ender ikke med succesfulde karrierer i Hollywood, skriver “Ted”-skuespilleren.

Derfor bør regeringen investere i uddannelse, så unges fremtid ikke afhænger af held, mener Mark Wahlberg.

Amerikanere, som ikke fuldfører high school, har større risiko for at ende som arbejdsløse, fattige eller med dårligt helbred.

Mark Wahlberg giver omstridt filmløn til fond

Normalt afslutter unge high school, når de er 17-18 år. I Mark Wahlbergs tilfælde tog det 25 år ekstra.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu