First look: Sådan ser Ole Bornedals nye komedie ud

torsdag d. 24. marts 2016 kl: 13. 00 Af: Anne Mejdahl Daugbjerg
 

Så er det første billede fra Ole Bornedals komedie “Dræberne fra Nibe” offentliggjort

Optagelserne til Ole Bornedals stjernebesatte komedie “Dræberne fra Nibe” er gået ind i sin afsluttende fase, og i dag kan produktionsselskabet Miso Film offentliggøre det allerførste stillbillede fra filmen. På billedet kan man roligt konstatere, at de fire stjerner Ulrich Thomsen, Nicolas Bro, Lene Maria Christensen og Mia Lyhne bliver udsat for lidt af hvert i filmen.

Rasmus Bjerg får masser af ros som John Mogensen Instruktør: -Svært at tage 25 år gammelt klask i røven seriøst

Handlingen

De to jyske håndværkere og venner Ib og Edward er kørt sur i deres livløse ægteskaber, og leger med tanken om at leve det søde liv for de sorte penge, de har gemt. Efter et kæmpe skænderi med deres koner hyrer de i en brandert en russisk lejemorder til at gøre det af med dem. Men de har undervurderet deres koner, og det bliver starten på en absurd rejse, hvor Ib og Edward til deres skræk selv ender øverst på en dødsliste.

Stjernebesat film

Ulrich Thomsen og Nicolas Bro har rollerne som Edward og Ib, og Lene Maria Christensen og Mia Lyhne er deres snarrådige ægtefæller. De får selskab af blandt andre Søren Malling, Birthe Neumann, Elsebeth Steentoft, Ole Thestrup og Jens Andersen. Desuden ses britiske Gwen Taylor og polske Marcin Dorocinski i rollerne som filmens lejemordere.

Del din kommentar

Forsiden lige nu