Fodboldhustru: Ibi tager søn med til Sicilien

torsdag d. 4. september 2014 kl: 8. 57 Af: Ritzau Fokus
 
Ibi Støving og Simon Makienok skal giftes i København på lørdag. Men fodboldkarrieren trækker mod Italien.

Ibi Støving og Simon Makienok skal giftes i København på lørdag. Men fodboldkarrieren trækker mod Italien. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Ibi Støving havde sin søn med, da hun for nylig var på Sicilien for at se sin forlovede få overrakt sin nye Palermo-spillertrøje.

I England har de et ord for dem: “Wags”. At være kone eller kæreste til en højprofileret fodboldspiller kan nemlig være en jobbeskrivelse i sig selv.

Det må den danske tv-vært Ibi Støving også sande, efter at hendes forlovede Simon Makienok netop har skrevet kontrakt med det italienske fodboldhold Palermo på Sicilien.

Ibi Støving sygemeldt: Bakterie i nyrerene

Ibi Støving, som har sønnen Anakin fra et tidligere forhold, står nu foran et af sit livs største beslutninger: Skal hun følge sin kommende mand og flytte til Italien, eller skal hun blive i Danmark sammen med sin seksårige søn?

Den tidligere Go’ Morgen Danmark-vært er tilsyneladende stadig i tænkeboks. Nogen offentlig udmelding om parrets fremtidige bopæl er der i hvert fald ikke kommet.

Til gengæld har den populære tv-vært lagt flere billeder på nettet af sig selv og Anakin på Sicilien, hvor de var taget ned i anledning af, at Makienok mandag fik sin nye spillertrøje overrakt af klubben.

På billederne ses en tydeligt glad og solbrun Ibi Støving, der poserer sammen med Makienok og sønnen Anakin.

– Mandag på Sicilien – efterfulgt af en blinkesmiley – er de eneste ord, der følger med billederne, som Ibi Støving har lagt på hendes og kærestens blog.

På ét foto ses Anakin i hestevogn, mens han på et andet spiller ludo med sin mor på en solbeskinnet sandstrand.

Ibi Støving og Simon Makienok mødte hinanden i august sidste år. Lørdag den 6. september siger de ja til hinanden ved et storstilet bryllup i København.

Se billederne: Ibi og Makienok udvider familien

Se billederne af familien Støving og Makienok på Sicilien her: http://crystalkidbabyshark.com/mandag-paa-sicilien/

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu