Folk er rasende på kongelig familie: Fik lille prins virkelig lov til dette?

tirsdag d. 28. august 2018 kl: 13. 22 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk
Britain's Prince William and Catherine, the Duchess of Cambridge, leave the chapel with their children Prince George, Princess Charlotte and Prince Louis after Prince Louis's christening in the Chapel Royal, St James's Palace, London, Duchess of Cambridge,
Er det iorden at medbringe prins George på jagt efter fasaner? Det mener flere Twitter-brugere ikke. Foto: Dominic Lipinski/Pool via REUTERS

Twitter koger, efter det er kommet frem, at prins William og hertuginde Kate har haft prins George med på fasanjagt.

I søndags kunne den engelske avis The Sun fortælle, at den kongelige britiske familie havde medtaget den 5-årige prins George på jagt efter fasaner.

Det skete i forbindelse med et besøg hos dronning Elizabeth, der holder ferie i det skotske højland, hvor den lille prins angiveligt skulle have set sin far, prins William, skyde fasaner.

At den kongelige familie har dristet sig til at vise døde dyr for den fem-årige tronfølger har fået flere Twitter-brugere til tasterne, skriver mediet Delish.com.

Blandt andre er brugeren Gail Thompson utilfreds.

“Det er for meget, at dyr skal dø for, at de kan hygge sig. Det er en forfærdelig ting at lære børn, specielt i Georges alder. Følg med tiden, kongelige. Tilslut jer den menneskelig race,” skriver brugeren.

Prins George på jagt: Far var ældre

Også brugeren GH Neale har sat sig til tasterne og spekuleret i den kongelige families dobbeltmoral i forbindelse med jagten.

“I oktober sidste år advarede prins William i en tale om, at ‘den globale bestand af vilde dyr er halveret i hans levetid’. I dag ser vi, at han har taget sin søn prins George med på sin første fasanjagt,” skriver brugeren.

Ifølge The Sun var Georges far, prins William, 12 år gammel, da han skød sin første fasan.

https://twitter.com/GHNeale/status/1033783641715994624

Del din kommentar

Forsiden lige nu