Folkekær dansk komiker er pludselig død

lørdag d. 21. november 2015 kl: 10. 08 Af: Ritzau Fokus
 
Entertaineren Jan Monrad er især kendt fra duoen Monrad og Rislund, som lavede grovkornet satire.

Entertaineren Jan Monrad er især kendt fra duoen Monrad og Rislund, som lavede grovkornet satire. Foto: UNGER JAN/free

Komiker og entertainer Jan Monrad er død. Det oplyser hans hustru til Ekstra Bladet.

Fredag aften er den 64-årige komiker Jan Monrad afgået ved døden. Det bekræfter hans hustru over for Ekstra Bladet.

Præsident er pludselig død

Jan Monrad er især kendt fra duoen Monrad og Rislund. Han døde af en blodprop i lungen, og det skete meget pludseligt, oplyser hustruen til Ekstra Bladet.

– Det er korrekt, at han er død, siger Marianne Busk Konrad til Ekstra Bladet.

Hun tilføjer, at hendes mand var et “storslået menneske”.

Dannede Monrad & Rislund i 1978

Duoen Monrad og Rislund blev dannet i 1978 og lavede komik og satire. Jan Monrad og Søren Rislund mødte hinanden i 1.g på Frederiksberg Gymnasium i 1970.

Da makkerparret sidst i 1970’erne havde et fast indslag i det populære P3-program “Fredagsåbent”, måtte DR flere gange møde op i Radiorådet og forsvare duoen, når der havde været seksuelle temaer i deres indslag.

I 1990’erne blev Jan Monrad også kendt for tv-programmet “Hund og hund imellem”, hvor Poul Thomsen var vært.

Jan Monrad er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og underviste i musik og samfundsfag, inden han gik ind i underholdningsbranchen.

Foruden sin kone efterlader han sig fem voksne børn.

Klublegende er pludseligt død: Fodboldverdenen er i sorg

/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu