Forelsket komiker: -Min første rigtige kæreste

tirsdag d. 12. juli 2016 kl: 12. 19 Af: Ritzau Fokus

Amy Schumer er stormende forelsket i møbeldesigneren Ben Hanisch, men samtidig hamrende angst for at miste ham.

I en alder af 34 år fik Amy Schumer endelig det, hun kalder for sin første rigtige kæreste.

Den nu 35-årige kvindelige komikkomet faldt pladask for den 29-årige møbeldesigner Ben Hanisch tilbage i januar, og siden er hun bare blevet mere og mere vild med ham.

– Jeg føler, at Ben er den første fyr, som virkelig har været min kæreste. Jeg ved godt, at hvis mine tidligere flammer hører det her, vil de slå mig i hovedet for at sige det, men det er sandheden.

– At være forelsket er det mest skræmmende i hele verdenen. Man har bare lyst til at græde og råbe – jeg kan ikke håndtere det, siger Schumer i den kommende augustudgave af magasinet Marie Claire.

Millionerne ruller ind: Amy Schumer indtager prestigefyldt liste

Forelskelsen har også en mørkere side, erkender komikeren i interviewet. Hun har tidligere døjet med dårligt selvværd, og jo mere vild hun bliver med Hanisch, des mere angst er hun også for at miste ham.

– Hver gang, vi siger farvel, tror jeg, at det er sidste gang, vi har set hinanden. Eller også tror jeg, at det ikke er ægte, og at han vil forlade mig og sige, at han aldrig har elsket mig.

– Jeg har så ondt af Ben – det må være så udmattende at date mig, konstaterer den Emmy-vindende Hollywood-stjerne.

Amy Schumer fik sit helt store gennembrud med satireserien “Inside Amy Schumer” og senere med filmen “Trainwreck”.

Se billederne: Komiker indlagt efter romantisk middag

Den 2. september gæster hun Forum i København med sit anmelderroste comedyshow.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu