Forhadt i Hollywood: Paltrow taler ud

søndag d. 3. juli 2016 kl: 15. 40 Af: Ritzau Fokus
- Jeg har ikke fået noget forærende, siger Gwyneth Paltrow.
- Jeg har ikke fået noget forærende, siger Gwyneth Paltrow. Foto: Matt Sayles/AP

Skuespillerinden fik den tvivlsomme kåring i 2013, men mener, at folks indtryk af hende er helt forkert.

I 2013 stemte læserne af magasinet Star på Gwyneth Paltrow som den mest forhadte person i Hollywood.

I dag – tre år senere – taler den 43-årige skuespillerinde nu ud om den tvivlsomme og meget lidt flatterende kåring i et interview med BBC.

– Først tænkte jeg: Er jeg virkelig den mest forhadte berømthed – mere end Chris Brown? Hvad har jeg gjort?, spørger Paltrow, der sammenligner sig selv med skandalerapperen, som har en voldsdom for at slå ekskæresten Rihanna.

– Det eneste, jeg kan gøre, er at være mit sande jeg. Men jeg tror, der er ting omkring mig, som får folk til at drage forhastede konklusioner, vurderer den Oscar-vindende filmstjerne.

Filmstjernes firma sagsøgt: Skal betale kæmpebeløb for skedeæg

– Jeg har ikke fået alt serveret

Som datter af skuespillerinden Blythe Danner og produceren Bruce Paltrow har hun indtrykket af, at andre mener, hun har fået alt serveret. Men det er langt fra sandheden, siger hun.

– Folk tror, jeg er opvokset velhavende og med en sølvske i munden, og det skaber vrede. Jeg har haft en idyllisk opvækst, men jeg har aldrig fået noget forærende, fastslår skuespillerinden.

– Min far sagde altid, at jeg skulle kunne klare mig selv. Han har aldrig betalt min husleje eller givet mig noget tilskud. Den idé om, at jeg er forkælet, eller ikke har knoklet for det, jeg har opnået, er helt forkert, mener hun.

Læserne af Star Magazine stemte i 2013 “Twilight”-skuespillerinden Kristen Stewart ind på andenpladsen, mens tredjepladsen gik til sangerinden Jennifer Lopez. Førnævnte Chris Brown indtog i øvrigt listens 20.-plads.

Skuespillerinde: -Jeg har ødelagt så mange forhold

Paltrow fik sit helt store gennembrud i thrilleren “Seven” fra 1995, vandt en Oscar for “Shakespeare in Love” i 1999 og har siden hittet i “Iron Man”-filmene.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu