Formel 1: Danskerne vilde med Kevin Magnussen

mandag d. 17. marts 2014 kl: 12. 02 Af: Uffe Dahl
 
Kevin Magnussen

Kevin Magnussen satte søndag en tyk streg under, at han skal tages alvorligt i Formel 1 – til trods for, at han er debutant.

Søndag morgen stod i Formel 1’s tegn i rigtig mange danske hjem.

Som rookie kørte Kevcin Magnussen sig direkte ind på en andenplads i sit første F1 GP nogensinde. Det har kun Jacques Villeneuve præsteret førhen – iøvrigt i Melbourne i Australien i 1996.

Milliongevinst: Kevin Magnussen har solgt lejligheden

Seertallene fra Gallups TV-meter afslører da også, at danskere i den grad tog imod Kevin og starten på den nye Formel 1-sæson. Hele 256.000 seere så med igennem hele Grand Prixet på TV3+ søndag morgen – og samtidig blev løbet også fulgt intenst på Viaplay. Og da flest seere så med, var der 340.000 danskere inde og følge motorsportens fuldblodsklasse.

Medie: Kevin Magnussen hives i retten

At danskerne gik F1-amok understreges også af, at næsten 50 procent af alle danskere, der så TV søndag morgen, sad og fulgte Kevin på TV3+.

”Hele motorsportsredaktionen på TV3+ og TV3 Sport har i hele sæsonoptakten haft en forventning om, at med danske Kevin bag rattet i én af de 22 Formel 1-biler ville Formel 1 nå nye højder i Danmark. Og med Kevins imponerende debut kan man vist roligt forvente, at dette kun er starten på en helt forrygende Formel 1-sæson. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad dette første grand prix ville have haft af seere, såfremt det ikke var blevet kørt så tidligt en søndag morgen”, siger chefen for TV3 Sport, Peter Nørrelund, der sammen med alle andre motorsports-fans ser frem til det næste Formel 1 GP den 30. marts i Malaysia.

Del din kommentar

Forsiden lige nu