Formel 1-legenden Michael Schumacher ude af koma

mandag d. 16. juni 2014 kl: 12. 14 Af: Uffe Dahl
 
Schumacher er nu ude af koma

Michael Schumacher er nu blevet udskrevet fra hospitalet og overført til et genoptræningscenter. Arkivfoto: Wikipedia.

Efter næsten et halvt år i koma er Michael Schumacher blevet udskrevet og overført til et genoptræningscenter.

Den tyske formel 1-legende, michael Schumacher, er vågnet op af den koma en skiulykke for et halvt år siden bragte ham i.

Michael Schumacher befinder sig ikke længere på det hospital i Grenoble, hvor han har været indlagt men er i stedet overført til et genoptræningscenter.

I en pressemeddelelse takker familie alle Michael Schumachers læger, behandlere og sygeplejersker.

Hvordan Schumachers tilstand lige nu er, har familien endnu ikke udtalt sig om. Men flere eksperter spekulerer i forskellige medier i at Michael Schumacher har fået alvorlige hjerneskader efter sin voldsomme ulykke.

Del din kommentar

Forsiden lige nu