Forvirret Gaga i Danmark: Er det Frankrig?

torsdag d. 9. juli 2015 kl: 11. 34 Af: Ritzau Fokus
 
Lady Gaga skiftede tøj hele syv gange under koncerten i København med crooneren Tony Bennett.

Lady Gaga skiftede tøj hele syv gange under koncerten i København med crooneren Tony Bennett. Foto: Mark Allan/MARK ALLAN/INVISION/AP

Sangerinden var i tvivl om, hvor hun egentligt befandt sig henne i verden, inden sin og crooneren Tony Bennets fælleskoncert i Tivoli.

Onsdag aften spillede verdensstjernerne Lady Gaga og Tony Bennett deres fælleskoncert i Tivoli i hjertet af København.

Den 29-årige spektakulære popsangerinde og den 88-årige legendariske crooner fortolkede jazzklassikere og amerikanske sangskatte fra deres album “Cheek to Cheek”.

Mystik om kendt models død: Lady Gaga trækker i land

Men trods de meget få og eksklusive koncerter havde den amerikanskfødte superstjerne alligevel svært ved geografien, indrømmer hun på Instagram.

– Umuligt ikke at føle sig som en spade efter jeg snakkede med min manicure-dame på fransk, men vi er ikke længere i Frankrig! “Vi er i København, Gaga”. Doh, skriver sangerinden til et billede, hvor hun pinagtig har hånden for øjnene, mens manicure-damen storsmiler til kameraet.

Koncerten blev overværet af flere danske kendisser, som var begejstrede over den dynamiske duo på Instagram. Blandt andet takkede den danske popdronning Medina for musikken.

– Tak for en fantastisk aften, Lady Gaga & Tony Bennett, lød reaktionen fra den 32-årige hitmager, mens tv-værten Louise Wolff også roste koncertens coolness:

– Seje typer – bad boy Bennett og Gaga, skrev den nye “Go’ Morgen Danmark”-vært.

Også Wolffs TV2-kollega, Sarah Grünewald, var ellevild med den dynamiske duo.

– Jeg er Tony-bage i byen! Det er ret Gaga’et efter en tur på landet, men hvor er det fedt! Græder på min mors skulder – hun har lært mig at danse, før at jeg kunne gå – og synge med på jazz, før at jeg kunne tale!, jublede “Vild med dans”-værten efterfulgt af hjertesymboler.

Se Gagas billede her: https://instagram.com/p/44se4gpFNQ/?taken-by=ladygaga

Og Medinas: https://instagram.com/p/45A7hVy7De/?taken-by=officialmedinamusic

Og Wolffs: https://instagram.com/p/44-Y-4ROcX/?taken-by=louisewolffs

Lada Gaga aflyser koncert Danmark

Og Grünewalds: https://instagram.com/p/4451TpLV4f/?taken-by=sarahgrunewaldcph

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu