Fra Se & Hør-chef til golfcaddie: Renser dine køller og jern for 2000 kroner

lørdag d. 30. juni 2018 kl: 9. 16 Af: Nicklas Skyum Clausen
416835772-7360x4912ma
Caddien er den professionelle golfspillers nærmeste medarbejder. (Foto: Iris)

Se & Hørs tidligere chefredaktør Kim Henningsen har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen siden han blev dømt i Se & Hør-sagen

Det er svært at få et job i mediebranchen, når man er dømt i en af landets største mediesager.

Det har den tidligere chefredaktør på Se & Hør, Kim Henningsen, måttet sande. Derfor er han ifølge BT nu begyndt at udleje sig selv som golfcaddie.

– Jeg møder en time før tee-off, renser dine køller og jern, går med på drivingrange, kører din bag rundt, river efter dig i bunkere, rengør dine jern efter hvert slag, fører dit scorecard, og efter runden bringer jeg dit udstyr til din bil, skriver Kim Henningsen i et Facebook-opslag.

NYT SPÆNDENDE INITIATIV FRA HENNINGSEN: I gamle dage (for 75-100 år siden) var det ikke usædvanligt, at golfspillere…

Slået op af Kim HenningsenLørdag den 23. juni 2018

Kim Henningsen tror ikke, han kan komme til at leve af sit nye caddie-erhverv. Men siden dommen faldt i Se & Hør-sagen har der været langt mellem jobtilbuddene, og her kan golfen spæde til i husholdningsbudgettet, håber han:

– Jeg klynker ikke, men jeg har en husleje, jeg skal betale, og efter ’Se og Hør-sagen’ er jeg tilsyneladende blacklistet til det, jeg er bedst til, journalistik og ledelse, og så må jeg jo finde andre måder at tjene til huslejen. Og det, jeg er næstbedst til, det er golf, som jeg har spillet i over 40 år, siger Kim Henningsen til B.T.

Den tidligere chefredaktørs arbejdskraft kan erhverves for 2000 kroner plus moms – og så følger der også tre golfbolde, en sandwich og to flasker danskvand med oven i købet.

Del din kommentar

Forsiden lige nu