Frederick Fetterlein med ny kæreste – igen

søndag d. 2. september 2012 kl: 9. 24 Af: Uffe Dahl
 

Frederik Fetterlein, der lige nu er aktuel i TV3’s ”6 på date” har tilsyneladende igen fundet kærligheden.

 

Den 42-årige tidligere tennisspiller og model indrømmer i et stort interview i BT i dag, at han ikke længere er single. Han danner nu par med en ung kvinde, Michella på 23 år. Men mere ønsker han ikke at røbe.

 

Fetterlein om kæreste: Fedt hun er anderledes

– Jeg foretrækker at holde det lidt low key. For måske bringer det lidt mere held. Tidligere har jeg jo straks været nede på knæ og snakket om at skulle giftes. Og det er jo ikke ligefrem gået for godt, erkender en ærlig Frederik Fetterlein, der igennem tiden må siges at have haft et pænt stort forbrug af kvinder.

 

– I bund og grund er jeg jo bange for at ”settle down”. For at få den der stabilitet. Jeg frygter virkelig, at livet bliver for kedeligt og for låst fast og er for opsat på at få de sidste gode år. Jeg er jo trods alt blevet 42, siger Frederik Fetterlein til BT.

Bendtner og Fetterleins drenge i fars fodspor

 

Hvem denne indtil videre hemmelige Michella er, kan vi fortsat kun gisne om. Men på Frederik Fetterleins facebook-profil har han syv venner ved navn Michella – og det kan jo ikke afvises, at det er en af dem.

Del din kommentar

Forsiden lige nu