Frederikke har endnu engang været forbi Borgerservice

tirsdag d. 27. marts 2018 kl: 19. 09 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Medina er igen Medina - så kort kan det siges. Det danske pop-ikon har efter en turbulent periode og et navneskift valgt at tage sig "gamle" fornavn tilbage. Det sker efter hun forleden modtog en dom for narkokørsel.

Først hed hun Andrea Fuentealba Valbak – men så fandt hun ud af, at der var mere “kapow” over Medina Danielle Oona Valbak.

Og det er ikke mere end et par måneder siden, at det blev almindeligt kendt, at Medina havde skiftet navn til Frederikke Hansen.

Velkommen til, Medina: Nye naboer er rasende på sangstjernen

Men nu har Se & Hør fundet ud af, at Frederikke har droppet Frederikke-navnet, og igen kalder sig Medina.

Medina er igen Medina

Det kulørte ugeblad konstaterer selv, at det iøjnefaldende navneskift givetvis hænger sammen med, at det alligevel ikke lykkedes Medina – eller Frederikke – at lægge en røgslør hen over den dom, som popsangeren fik forleden.

En dom for kørsel i spiritus- og narkopåvirket tilstand.

Som Kendte.dk tidligere har fortalt, så kunne det via CVR-registeret konstateres, at Medina tidligere i går havde været forbi Borgerservice.

Kortet er taget i tre et halvt år

Nu har sangerinden åbenbart fortrudt – og derfor har hun atter gæstet Borgerservice enten fysisk eller på nettet. Og ergo: Medina er igen Medina.

Om hendes musik så også bliver lige så fin, som vi engang var vant til, det er ikke godt at vide.

Det kostede Medina alias Frederikke en bøde på 43.500 kroner samt en ubetinget frakendelse af kørekortet i tre et halvt år, at hun i juli sidste år kørte bil, mens hun var påvirket af alkohol og kokain.

Undertøjsfirma fortsætter med Medina

Det har også fået den konsekvens, at Medina ikke længere er ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp, ligesom virksomheden Garmin har droppet samarbejdet med sangerinden.

De her kendte er blevet knaldet for deres kørsel

Til gengæld skriver Se & Hør, at lingerifirmaet Missya har valgt at fortsætte samarbejde med den kønne poppige.

Ifølge selvsamme ugeblad befinder Medina sig lige nu i USA, hvor hun holder ferie.

Del din kommentar

Forsiden lige nu

Mest læste

Mest sete gallerier