Veninde frygter for Zeta-Jones helbred

mandag d. 2. september 2013 kl: 13. 49 Af: Ritzau Fokus
 

Skuespillerinden Catherine Zeta-Jones' veninde er bange for hendes mentale tilstand efter brud. Foto: Colorbox free

Skuespillerinden Catherine Zeta-Jones’ veninde er bange for hendes mentale tilstand efter brud.

Det celebre skuespillerpar, Catherine Zeta-Jones og Michael Douglas, besluttede for nylig at holde en pause i deres 17 år lange ægteskab for at prøve at redde det.

Rasende filmstjerne deler frækt foto

Men ifølge Zeta-Jones’ veninde skal der et mirakel til, hvis skuespillerindens mentale balance ikke tipper over.

– De næste par uger bliver virkelig hårde, og jeg er meget bekymret for hende. Det her er en meget traumatisk tid, og hendes mentale helbred kunne godt blive negativt påvirket, siger veninden og tv-værten Anna Walker til avisen Mail on Sunday.

I 2010 fik Douglas konstateret halskræft. En sygdom, han dog klarede sig igennem. Men ifølge Walker tog det hårdt på Catherine Zeta-Jones, der i forvejen har sine egne dæmoner at slås med. Hun er nemlig diagnosticeret med en bipolar lidelse, hvor den ramte skiftevis er enten depressiv eller manisk.

– Hun har lige været gennem endnu en behandlingsomgang for sin bipolaritet, og det er et mirakel, hvis hun kan holde den nede sammen med al den her stress. Hendes mor, Pat, er sammen med hende for tiden, så jeg ved, at hun er i gode hænder. Desuden er der i dag virkelig god medicin, som kan hjælpe, siger veninden.

Verdensstjerner afslører mentale problemer for at hjælpe andre

Den ægteskabelige pause bliver ikke nem for den prøvede skuespillerinde. Anna Walker beskriver den 43-årige skuespillerinde som “meget gammeldags”, når det kommer til ægteskabets løfter.

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu