Royal tvillingemor: -Jeg er afrikaner

søndag d. 30. april 2017 kl: 16. 00 Af: Ritzau Fokus
Fyrstinde Charlene
- Jeg er afrikaner. Det er mit hjem. Det er i mit hjerte, det er i mine årer, og det vil det altid være, siger fyrstinde Charlene. Foto: ERIC GAILLARD/Scanpix (Arkivfoto)

Fyrstinde Charlene giftede sig med Monacos fyrst Albert i sommeren 2011, men hun føler sig stadig som afrikaner i hjertet.

Da den olympiske svømmer Charlene Wittstock, som blev født i Zimbabwe, men opvoksede i Sydafrika, forelskede sig i Monacos 20 år ældre fyrst Albert, flyttede hun nordpå og til det sydeuropæiske land.

Efter sommerbrylluppet i 2011 blev hun fyrstinde af Monaco.

Afrikanske aner har stor betydning

Og selv om hun har boet i det lille fyrstedømme en del år, har hendes afrikanske aner stadig en enorm betydning for hende.

Det fortæller den 39-årige fyrstinde i et interview med Eyewitness News.

Det sker i anledning af fyrstindens igangværende besøg i Sydafrika sammen med sin velgørenhedsfond og Røde Kors.

– Jeg er afrikaner. Det er mit hjem. Det er i mit hjerte, det er i mine årer, og det vil det altid være, siger fyrstinde Charlene.

Royal darling runder skarpt hjørne

Tvillinger har ikke besøgt kontinentet

Sammen med fyrst Albert fik fyrstinden i december 2014 prinsesse Gabriella og prins Jacques, men tvillingerne har endnu ikke besøgt kontinentet.

– Jeg kan ikke vente med at vise dem Afrika, lyder det fra hende.

Inden afrejsen medvirkede fyrstinden ifølge magasinet People i et interview med den lokale radiostation 947 i den sydafrikanske storby Johannesburg.

Også her gav hun udtryk for, hvor meget hun glæder sig til at vise sine royale rollinger det land, hun selv voksede op i.

Royale tvillinger var med mor på job

– Jeg håber virkelig, jeg kan tage dem med til Sydafrika. Det ville være et fantastisk øjeblik for mig, lød det fra fyrstinden, der glædede sig til at gense venner og familie.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu