Game of Thrones-stjerne: -Jeg er gravid

søndag d. 20. marts 2016 kl: 22. 00 Af: Ritzau Fokus

Skuespillerinden Carice van Houten bekræfter sin graviditet med Game of Thrones-joke.

Skuespillerinden Carice van Houten venter sit første barn.

Skuespillerinden Carice van Houten venter sit første barn. Foto: Danny Moloshok/Polfoto

Skuespillerinden Carice van Houten, der blandt andet er kendt for sin rolle som troldkvinden Melisandre i HBO-serien Game of Thrones, venter sit første barn.

Det bekræfter den 36-årige skuespillerinde på de sociale medier med en reference til den populære serie.

– Ja, det er sandt. Lad vittighederne om skyggebabyer begynde, skriver den hollandske skuespillerinde til et billede på det sociale medie Instagram af hende sammen med skuespiller-kæresten Guy Pearce, der blandt andet er kendt fra filmen Memento.

Referencen til skyggebabyer kommer, efter at Carice van Houten i rollen som troldkvinden Melisandre i “Game of Thrones” føder et ondt væsen i form af en skyggebaby, og det får nu den kommende mor til at forberede sig på diverse baby-jokes fremover.

Parret, der blev rygtet sammen i starten af året, er lykkelige over den snarlige familieforøgelse, meddeler en talsmand for skuespillerinden.

Se skuespillerindens tweet her:


Og Instagram-billede her:

Yes. It's true. 👶🏼 Let the shadow baby jokes begin.

A photo posted by Carice van Houten (@leavecaricealone) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu