For fjerde gang: Oscar-vinder skal skilles

onsdag d. 9. maj 2018 kl: 17. 17 Af: Elo Christoffersen
Geena Davis skal skilles
Den 62-årige skuespillerinde Geena Davis skal skilles for fjerde gang. Foto: Mario Anzuoni/Scanpix (Arkivfoto)

Efter 17 års ægteskab er det slut. Skuespillerinden skal skilles for fjerde gang.

Den 62-årige skuespillerinde Geena Davis skal skilles for fjerde gang, skriver People.

Efter 17 års ægteskab med 47-årige Reza Jarrahy, gik den ikke længere, skriver TMZ.

Jarrahy anmodede tirsdag om skilsmisse. Anmodningen blev indgivet hos myndighederne.

Geena David og Reza Jarrahy har tre børn sammen – de 13-årige tvillinger Kaiis Steven og Kian William samt den 16-årige datter Alizeh Keshvar.

Separeret i 2017

I følge People har parret været separeret siden 15. november 2017. Jarrahy ønsker en skilsmisse på grund af uforenelige årsager.

Han gør nu krav på, at få underholdningsbidrag og fælles forældremyndighed over børnene. Desuden anmoder han dommeren om, at Geena Davis nægtes, at søge om underholdsbidrag fra ham.

Geena Davis er kendt fra flere film. Hun debuterede i 1982 i “Tootsie” og har siden haft succes i film som “Beetlejuice” og “Thelma & Louise”.

Geena Davis modtog en Oscar for bedste kvindelige birolle i filmen “Turist ved et tilfælde”.

Del din kommentar

Forsiden lige nu